Indholdsplaner for Vestfyns Efterskole 2024-25
Boglige fag 1
1.1) Dansk, prøveforberedende
1.3) Matematik, prøveforberedende
1.5) Engelsk, prøveforberedende
1.6) Tysk, prøveforberedende
1.7) Naturfag (biologi, geografi, fysik/kemi) prøveforberedende 8. og 9.
1.8) Fysik/kemi for 10. klasse
1.11) Kulturfag (historie) prøveforberedende
1.12) Kulturfag (samfundsfag) prøveforberedende
1.13) Kristendomskundskab prøveforberedende
1.14) Fortælletime
1.15) Kommunikation og formidling
1.17) Sangtime
1.18) 10. klassesundervisning – EUD
1.19) Ordblindeundervisning
Praktiske fag 2
2.1) Køkken
2.2) Praktisk
2.3) Undervisning i hygiejne og rengøring
2.4) Idræt
2.5) Jollesejlads
2.6) Fællesskab
2.7) Cykling
2.8) Motion/bevægelse
Valgfag 3
3.1) Sejlads/navigation
3.2) Rollespil
3.3) Traktor
3.4) Ridning/heste
3.6) Individuel Musik guitar/klaver
3.7) Afspænding på hold
3.8) Syning og kreativ undervisning
3.9) Træsløjd
4.0) Specifikke valgfag under faget praktisk
Øvrig undervisning 4
4.1) Lejrskole (udlandsrejse)
4.2) Starttur – Birkholm
4.3) Afslutningstur Port Arthur
4.4) 10. Klasses DOSO/brobygning
4.5) Husmøder med forældre d. 8. september
4.8) Frøbjerg Festspil: Hair
4.11) Praktik
4.12) Samlet plan for inklusion på Vestfyns Efterskole
4.13) Specialundervisning på Vestfyns Efterskole
Værdigrundlag for Vestfyns Efterskole
Vi er meget bevidste om vigtigheden af at besidde grundlæggende praktiske kundskaber, og vi
mener, at vekslen mellem praktisk og boglig undervisning styrker indlæringen.
Vi arbejder ud fra, at enhver er en uundværlig del af det store fællesskab, og at det at være en
del af et fællesskab styrker individet.
Vi vil gerne vise de unge mennesker, hvor vores fødevarer kommer fra, og vi vil gerne lære
dem at være kritiske over for, hvad de putter i munden, og at sætte pris på kvalitet.
Vi mener, at ved, at vi presser hver enkelt elev ud i situationer, hvor det måske gør lidt ondt,
og eleverne et øjeblik mister fodfæste, styrker og udvikler vi deres personlighed.
Vi arbejder ud fra, at alle mennesker grundlæggende er lige meget værd uanset hudfarve,
evner, religion og baggrund.
Boglige Fag
1.1 Dansk, prøveforberedende til FP9 og FP10
Formål:
Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en
kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk
forståelse.
Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil
med andre.
Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling
til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde og
øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion.
Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab.
Indhold/metode:
Det talte sprog
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,
der sætter dem i stand til at:
• bruge talesproget sikkert og varieret i samtale, samarbejde og diskussion
• udtrykke sig med personlig sikkerhed og selvstændighed
• fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke
hjælpemidler der bedst støtter hensigten
• udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og
veldisponeret form
• bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og
kommunikationssituation
• lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling i
samtale og dialog
Det skrevne sprog – læse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,
der sætter dem i stand til at
• læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning
• benytte varierende læsemåder afpasset efter formålet – oversigtslæse, punktlæse og
nærlæse
• fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, referat, resumé og
notater
• læse op
Det skrevne sprog – skrive
• Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,
der sætter dem i stand til at vælge den fiktive eller ikke-fiktive genre, der passer bedst til
skriveformålet
• skrive til en defineret modtager som fx offentlige myndigheder og private virksomheder
• skrive sammenhængende, sikkert og varieret om fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden
i en form, der passer til situationen
• skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende, argumenterende og
reflekterende
• indsamle stof, skabe sig overblik og disponere et indhold på en måde, der fremmer
hensigten med kommunikationen
• styre skriveprocessen selvstændigt fra idé til færdig tekst
• forholde sig til formel sproglig korrekthed og variation i egne og andres tekster
• bruge ordbogens opslagsdel og indholdsdel og bruge stavekontrol og autokorrektur på
computer
• bruge nyt afsnit, sætte tegn og markere replikker i egne tekster med sikkerhed
• layoute og bruge billeder i egne tekster, så det fremmer tekstens kommunikation
• skrive en læselig, personlig, rytmisk håndskrift med passende hastighed eller skrive på
computer med hensigtsmæssig skriveteknik
• give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster
• bruge færdigheder og erfaringer fra responsarbejdet bevidst ved individuelt arbejde
• bruge skrivning bevidst og reflekterende som hjælpemiddel i andre sammenhænge som
logbog og hurtigskrivning og i forbindelse med notatteknik
Sprog, litteratur og kommunikation
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,
der sætter dem i stand til at
• bruge og gøre rede for sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning,
argumentation, manipulation, formidling af viden samt sprogets poetiske funktion
• gøre rede for samspillet mellem sprog, tekst, genre, indhold og situation
• forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og
andres tekster
• vise indsigt i og gøre rede for betydningen af sproglige virkemidler og bruge dem bevidst
• vise indsigt i forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i
sproget
• anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne og om, at litteraturen
afspejler den tid, den er blevet til i
• kende til det danske sprogs udvikling og mangfoldighed
• vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og
andre udtryksformer fra forskellige tider
• deltage aktivt i valg af stof, herunder nyere og ældre litteratur, som har betydning for deres
egen personlige udvikling
• fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar
oplevelse som analytisk fordybelse
• vise indsigt i forskellige genrer og deres blandingsformer inden for fiktion og ikke-fiktion
• gøre rede for genre, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform, tema
og motiv, sprog og stil samt meningen i tekster og andre udtryksformer selvstændigt og i
samspil med andre
• forholde sig til tekster og andre udtryksformer, herunder samspillet mellem litteraturen og
andre kulturudtryk, og til litteraturens og forskellige mediers stilling i samfundet og
betydningen for den enkelte og for fællesskabet
• udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i såvel enkle som mere komplekse produktioner i en
form, der passer til situationen, samt i dramatisk form
• søge informationer på forskellige måder og i forskellige medier samt vælge den
informationskilde, der er mest hensigtsmæssig.
Mål:
Da faget er prøveforberedende og står mål med folkeskolens prøveforberedende
undervisning, henvises der
til http://www.faellesmaal.uvm.dk for fagets slutmål.
Faget er obligatorisk
Timetal: 156
Karin Jensen, Anna Petersen
1.3 Matematik – prøveforberedende til FP9 og FP10
Formål:
Formålet med undervisningen er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende
matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. De skal
kunne analysere og argumentere matematisk i arbejdet med forskellige emner og
problemstillinger.
Tilrettelæggelse: Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og
kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare at
matematik er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Undervisningen skal fremme
nysgerrigheden, fantasien og indlevelsen.
Den daglige undervisning skal sikre at eleverne kan leve op til målene beskrevet i faghæftet
matematik.
Udgangspunktet er portalen matematik.gyldendal.dk.
Der vil gennem hele forløbet være skriftlige afleveringer, samt jævnlige færdighedsregninger.
Undervisningen vil være tavlegennemgang, individuelt arbejde samt arbejde i grupper.
Emner:
Matematik i anvendelse
Økonomiske forhold
Matematik som beskrivelsesmiddel
Sandsynlighed og kombinatorik
Faglige begreber og metoder
Funktioner
Ikke lineære sammenhænge
Geometriske beskrivelser
Statiske beskrivelser
Da faget er prøveforberedende og står mål med folkeskolens prøveforberedende
undervisning, henvises der
til www.faellesmaal.uvm.dk for fagets slutmål.
Faget er obligatorisk.
Timetal: 120
Erik Rolf Møller og Tina Høgh Nielsen
1.5 Engelsk – prøveforberedende til FP9 og FP10
Formål:
Formålet med undervisningen er, at videreudvikle elevens kommunikative kompetencer;
såvel skriftligt som mundtligt, således at eleven er i stand til at afslutte 9. eller 10. klasse med
prøve.
Indhold/metode:
Undervisningen er emnebaseret, således at væsentlige aspekter af den engelsktalende
verdens mangfoldige kulturer og samfundsforhold inddrages og er med til at underbygge
elevens forståelse af det engelske sprogs nuværende udbredelse og anvendelse.
Gennem arbejdet med forskellige skønlitterære og faglitterære genrer, som noveller, uddrag
af romaner, sang/musik, dokumentarer, avisartikler, almen faglitteratur og gennem
lytteøvelser i form af radioudsendelser, musik og film maksimeres elevens kendskab til og
bevidsthed om det engelske sprogs grundlæggende strukturer og den engelske sprogbrug,
således at eleven kan fremsætte egne synspunkter og indgå aktivt i en diskussion om et
givent, relevant emne.
Gennem de skriftlige afleveringer opøves elevens evne til at udtrykke sig præcist og nuanceret
om relevante emner og abstrakte begreber, der har betydning for og berøring med de
engelsksprogede lande egenart, ungdomskulturer eller andre centrale emner.
Undervisningen foregår i videst mulige omfang på engelsk, gennemgangen af grammatiske
emner undtaget.
Tilrettelæggelsen af undervisningen bliver foretaget med største mulig hensyntagen til den
enkelte elevs evner og kompetencer. Det vil sige at undervisningen tager udgangspunkt i den
enkelte elevs faglige niveau. Eleverne er fra skolestart med til at bestemme hvilke
overordnede emner der arbejdes med i løbet af skoleåret, ved dette menes at eleverne får
medbestemmelse og derved forøget motivation. Tillige er engelskundervisningen tilpasset så
den indfrier seneste krav fra Fælles Mål.
Mål:
Målet med undervisning er, at eleven bliver i stand at forstå læst og talt engelsk, samt
beherske den basale fonetik og intonation og opnå et relevant ordforråd, som sætter eleven i
stand til at udtrykke sig nuanceret gennem elevoplæg, almen samtale og længere
fremlæggelser.
Da faget er prøveforberedende og står mål med folkeskolens prøveforberedende
undervisning, henvises der til www.faellesmaal.uvm.dk for fagets slutmål.
Faget er obligatorisk.
Timetal: 85,5
Anna Petersen, Pernille Matthiesen
1.6 Tysk, prøveforberedende til FP9 og FP10
Formål:
Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder,
således at de kan forstå talt og skrevet tysk, og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om tysk sprog og sprogbrug, samt
sprogtilegnelse.
Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke
elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer
lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling.
Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og
derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.
Indhold: Der arbejdes med alle 4 kundskabs- og færdighedsområder med udgangspunkt i
forskellige emner som skønnes interessante for aldersgruppen og klassetrinet, fx ”Jung sein”,
”Sport”, Musik/Festivals”, ”Berlin”, ”Richtig aussehen”.
· Kommunikative færdigheder
· Sprog og sprogbrug
· Sprogtilegnelse
· Kultur og samfundsforhold.
Vægtning af den mundtlige kommunikation (forstå – tale) prioriteres højest. Der sigtes på
dette hold mod et praktisk brugssprog mere end sproglig korrekthed.
Materialer: Der arbejdes med portalen tysk.gyldendal.dk, samt evt. lidt forskelligt andet
materiale fra nettet mm. Den musiske del som sang og musikgrupper i forskellige genrer
vægtes højt.
Computer indgår som en naturlig del af informationssøgningen og skriveprocessen i
undervisningen.
Prøveform: Faget er udtræksfag for 9. Klasse. Prøven består af to dele: et selvvalgt emne med
en tilhørende disposition samt en besvarelse af prøvespørgsmål til et af årets emner. For 10.
Klasse består prøven af en skriftlig og en mundtlig del ifølge Undervisningsministeriets
bekendtgørelse.
Evaluering:
· Elevernes målsætning for faget.
· Ud fra fagets krav og mål for undervisningen på disse trin.
· Elev-lærer samarbejdet samt undervisningsforløb.
Mål: Da faget er prøveforberedende henvises der til Fælles Mål.
Timetal: 80
Maiken Voigt Jørgensen
1.7 Naturfag FP9
Undervisningen i biologi, geografi og fysik/kemi foregår fælles idet der forberedes til den
mundtlige fællesfaglige prøve i naturfag.
Formålet med undervisningen er at give eleverne et godt naturfagligt fundament, så de kan bruge
denne viden i deres dagligdag og evt. kommende uddannelse. Vi vil gøre dem nysgerrige på den
verden der omgiver os, og lære dem at undersøge forskellige problemstillinger ud fra en faglig og
praktisk vinkel.
Indhold:
Der arbejdes både praktisk og bogligt orienteret ud fra følgende:
Fokus på de fire naturfaglige kompetencer: Undersøgelse, perspektivering, modellering og
kommunikation. Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen undervisningen frem mod
prøven skal de naturfaglige kompetencer inddrages. Nedenfor er beskrevet en række eksempler på,
hvad der med skiftende fokus kan arbejdes med i undervisningen.
Undersøgelseskompetencen: Eleven kan …
• formulere en naturfaglig problemstilling, som kan undersøges
• planlægge, hvordan problemstillingen kan undersøges
• opstille forventninger (hypoteser) til de praktiske undersøgelser
• forklare faserne i en naturvidenskabelig undersøgelse
• udvælge eller selv designe undersøgelser som kan belyse problemstillingen
• forklare om relevante undersøgelsesmetoder i forhold til det praktiske arbejde
• gennemføre en systematisk undersøgelse med observationer og/eller dataopsamling
• anvende og redegøre for kontrol af variable ved praktiske undersøgelser
• strukturere og formidle undersøgelsesresultater
• forholde sig kritisk overfor sine resultater og kunne redegøre for eventuelle fejlkilder
• konkludere på sine undersøgelsesresultater, og bruge dem til belysning af en problemstilling
Modelleringskompetencen: Eleven kan …
• forklare forskelle på model og virkelighed
• behandle sine undersøgelsesresultater med relevante modeller
• med modeller reducere kompleksitet og skabe overblik
• med modeller påvise og forklare årsagssammenhænge
• kritisk forholde sig til anvendte modeller
• benytte relevante symboler og repræsentationer
• analysere en problemstilling ved hjælp af symboler, repræsentationer og modeller
Perspektiveringskompetencen: Eleven kan…
• se og forklare sammenhænge mellem naturfaglige forhold med forskellige fremtrædelsesformer
• forklare indre sammenhænge i en naturfaglig problemstilling
• relatere naturfaglige forhold og problemstillinger til den nære og fjerne omverden
• fortælle om naturfag og teknologis roller i samfundsudviklingen
• fortælle om udvikling af naturfaglig viden i en historisk og kulturel sammenhæng
• kritisk vurdere naturfaglig viden i forhold til anden viden
Kommunikationskompetencen: Eleven kan …
• mundtligt og skriftligt formidle naturfaglige forhold med brug af fagsprog
• underbygge argumenter med brug af relevante naturfaglige begrundelser
• målrettet uddrage centralt naturfagligt indhold af tekster og andre kilder
Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget.
• Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan.
• Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer.
• Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer.
• Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår.
• Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår. Lærere og elever kan også
beslutte at arbejde med andre fællesfaglige fokusområder, som eksempelvis kan være:
• Stofkredsløb i forskellige økosystemer.
• Naturkatastrofer og deres betydning for mennesker og miljø.
• Den naturfaglige dimension af kommunikationsformer (på tværs af grænser).
• Affaldsproduktion, -behandling og genbrug i forskellige samfund.
• Jorden og livets udvikling
• Klimaforandringer
• Megabyer og deres forsyning
• Fødevareproduktion lokalt og globalt
• Økologi og bæredygtighed i skolehaven
• En rejse ud i rummet
Mål:
Da faget er prøveforberedende og står mål med folkeskolens prøveforberedende
undervisning, henvises der til http://www.faellesmaal.uvm.dk for fagets slutmål.
Timetal: 150 lektioner
Thomas Gentsch og Erik Rolf Møller
1.8 Fysik/kemi 10. klasse:
Formål:
At eleverne får viden omkring den verden de lever i. Og opbygge en nysgerrighed på at
undersøge hvordan f. eks energiopsætningen på jorden hænger sammen. Faget gør eleverne
klar til at komme videre i uddannelsessystemet ved at være adgangsgivende til gymnasiale
uddannelser.
Indhold:
– Undersøgelser ud fra egne hypoteser. Den naturfaglige metode
– Stof og kredsløb (kemiske analysemetoder)
– Partikler, bølger og stråling (elektromagnetisk spektrum)
– Energiomsætning (energi teknologi)
– Jorden og universet (salte, metaller og organiske stoffer)
– Produktion og teknologi (bæredygtighed og effekt på naturgrundlaget)
Mål:
Da faget er prøveforberedende henvises der til http://www.faellesmaal.uvm.dk for fagets
slutmål.
Erik Rolf Møller
1.11: Kulturfag Prøveforberedende til FP9 i historie
Historie og samfundsfag slået sammen til ”kulturfag”. Dvs. fagene læses samtidig og belyses
via emnearbejde.
Formål:
Målet med undervisningen er at eleverne bliver i stand til at berette om historiske
begivenheder, formulere historiske problemstillinger og give eksempler på
samfundsforandringer, der kan forklares ud fra nuværende værdier og holdninger. Derudover
skal de kunne forklare samfundsændringer i Danmarkshistorien, der knytter sig til ændringer
i hverdagen for den almindelige borger, samt beskrive forholdet mellem Danmark og andre
områder i verden, politisk såvel som kulturelt.
Indhold:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,
der sætter dem i stand til inden for alle temaerne, at lave en problemstilling, som skal
præsenteres ved den mundtlige prøve.
Der arbejdes med forskellige emner eller temaer indenfor de tre hovedemner:
• Kronologi og sammenhængt
• Kildearbejde
• Historiebrug
Mål:
Da faget er prøveforberedende og står mål med folkeskolens prøveforberedende
undervisning, henvises der til http://www.faellesmaal.uvm.dk for fagets slutmål.
Timetal: 40 lektioner
Pernille Lind Mathiesen og Tina Høgh Nielsen
1.12: Kulturfag Prøveforberedende til FP9 samfundsfagsprøve
Formål:
Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå
hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk
samfund.
Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler historie- og samfundsbevidsthed,
kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale
samfundsforhold og konflikter.
Undervisningen skal bidrage til, at eleverne på baggrund af et personligt tilegnet
værdigrundlag deltager aktivt i samfundsudviklingen. Den enkelte elev skal udvikle
ansvarlighed for løsningen af fælles opgaver og erhverve viden om samfundet og dets
historiske forudsætninger.
Indhold:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,
der sætter dem i stand til inden for alle temaerne, at lave en problemstilling, som skal
præsenteres ved den mundtlige prøve.
Der arbejdes med forskellige emner eller temaer indenfor de fire hovedemner:
• Politik
• Økonomi
• Sociale og kulturelle forhold
• Samfundsfaglige metoder
Mål:
Da faget er prøveforberedende henvises der til http://www.faellesmaal.uvm.dk for fagets
slutmål.
Timetal: 40 lektioner
Pernille Lind Mathiesen og Tina Høgh Nielsen
1.13) Kristendomskundskab, prøveforberedende til FP9
Formål:
Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender
og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte
menneske og for dets forhold til andre.
Indhold:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og
færdigheder, der sætter dem i stand til inden for alle temaerne, at lave en outline som skal
præsenteres ved den mundtlige prøve.
Der arbejdes med forskellige emner eller temaer indenfor de fire hovedemner:
Moral og Etik
Bibelske fortællinger
Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig
Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser
Mål:
At eleverne dannes til at være oplyste individer, som kender og har taget stilling til kristendommen
som er vores fælles religion. At eleverne er bevidste om kristendommens betydning, både historisk
set og i vores nutidige samfund.
Da faget er prøveforberedende henvises der til Fælles Mål.
Timetal: 30
Marie Klit
1.14) Fortælletime
Formål:
At oplive og oplyse eleverne om diverse relevante emner.
Indhold/metode: Som udgangspunkt er fortælletimen en lyttetime, hvor læreren snakker og
eleven lytter. Ind imellem vil det være relevant at bringe elevernes egen viden frem og
inddrage dem i en diskussion om dagens emne.
Der kan fortælles en god historie, – fiktiv eller fra det virkelige liv. Der tages ofte fat i relevante
emner som rører sig i elevflokken eller i dagens Danmark.
Fortælletimen vil i mange tilfælde overlappe andre fag som dansk, historie, religion osv.
Emner som kan inddrages i fortælletimen: Etik/moral, mobning, hvad kan jeg blive,
livshistorier, ”gamle dage” på VE, klima/miljø, andre kulturer, ungdomskulturer,
sexualundervisning.
Forud for en ekskursion eller lejrskole bruges fortælletimen til at forberede eleverne på hvad
de skal se og opleve, og ruste dem til dagens eller ugens udfordringer.
Mål: At eleverne tilegner sig en basisviden om diverse forskellige ting. At eleverne kan lære
noget fra andres erfaringer, oplevelser eller livshistorier.
Timetal: 30 timer
Karin Jensen, Erik Rolf Møller
1.17 Sangtime
Formål:
Eleverne skal kende til den danske sangskat, og opleve glæden ved at synge sammen.
Indhold:
Hver uge har eleverne en sangtime, hvor alle skal synge sammen. Eleverne bliver præsenteret
for et bredt udsnit af hovedsalig danske, men også udenlandske sange i flere forskellige
genrer. Nogle sange øves linje for linje, hvis det skønnes at kun få kender sangen i forvejen,
men de fleste sange synges der bare med på. Vi tager udgangspunkt i DGI sangbogen og
supplerer med forskellige andre sange som udleveres og sættes i mappe fra gang til gang. Vi
lægger vægt på at elevernes skal kende gode traditionelle sange, morgensange, folkelige
sange, fædrelandssange og ikke kun de mest populære sange. Nogle sange øves til optræden
for andre, fx i forbindelse med arrangementer på skolen, eller hvis vi skal give et nummer når
vi er på rejse i fremmede lande. Her deles ofte op i drenge/piger, evt. er der en lille gruppe
som synger udvalgte steder, og nummeret arrangeres til koncerten.
Mål:
At eleverne bliver bedre til at synge. At de oplever fællesskab ved at synge sammen. At
eleverne lærer at følge en sang direktion og prøver at optræde for andre. At de føler de kender
et bredt udvalg af gode danske sange, da det er en stor del af det at være dansk.
Timetal: 30 timer
Marie Klit, Erik Møller’
1.19: Ordblindeundervisning
Formål:
At få styr på de tekniske hjælpemidler som du er tildelt via SU-styrelsen og tilegne læringsstrategier
som kan kompensere for at du er ordblind
Indhold:
Installering af ekstra programmer som du kan have glæde af. Intro til hjælpemidler som du er tildelt
via SU-styrelsen. Intro til brug af telefon i undervisningen, som ekstra hjælpemiddel når der skal
læses tekster. Træning i at skrive og stave, indblik i prøver på særlige vilkår, så prøvesituationen
bliver øvet (særligt for 9. klasses-elever)
Mål:
At du i løbet af skoleåret har styr på de teknologiske ordblinde-hjælpemidler du skal bruge i de
forskellige fag, og at du har de bedste forudsætninger for at klare dig godt i undervisningen og til
prøverne.
Tina Høgh Nielsen
Praktiske Fag
2.1 Køkken
Formålet med undervisningen er:
– At lære eleverne ansvarlighed.
– At lære eleverne at samarbejde om et fælles mål.
– At styrke elevernes selvtillid ved at have succesoplevelser.
– At give eleverne en viden om hygiejne.
– At give eleverne en viden om ernæring og lære dem om sund mad.
– At udvide elevernes horisont med hensyn til anderledes ( ofte udenlandsk ) mad.
– At lære eleverne at der er andre og sundere løsninger end færdigretter og at det ofte ikke er
mere besværligt eller tidskrævende at fremstille.
– At give eleverne en viden om råvarernes oprindelse (gøres f. eks. ved at slagte og sylte m.m.)
Indhold:
Eleverne undervises af en faglig uddannet kok i skolens køkken og laver mad til ca. 50
mennesker om dagen. De deles op i grupper med ansvaret for alle dagens måltider. De er
medbestemmende indenfor menuer og den daglige planlægning. I køkkenet er det vigtigt at
skulle samarbejde om at få en fælles arbejdsopgave færdig til et specifikt tidspunkt. Eleverne
deltager i planlægning og udførelse af alle opgaver, dvs. de er med til at handle og på anden
måde sørge for råvarer til køkkenet. Skolen er selvforsynende med f. eks kød og en del frugt
og grøntsager, så de lærer således også om forarbejdning. Undervisningen er tilrettelagt så
eleverne lærer at bage, sylte, lave saft osv. af de råvarer der er tilgængelige lige udenfor i
nærmiljøet.
EMNER I KØKKENET:
-Sundhed i kosten
-Personlig hygiejne og påklædning i køkkenet
-Hygiejne i forhold til madvarer og opbevaring af disse
-Bagning af brød og kager
-Syltning og henkogning
-Fremstilling af syltetøj og marmelade
-Forarbejdelse af råvarer ( både egne, lokale og importerede )
-Tilberedning af råvarer fra alle kategorier ( fx kød, fisk, fjerkræ, grøntsager, ris, gryn og
pasta)
-Menu sammensætning i forhold til sundhed
Mål:
At eleverne får en basisviden om mad og madlavning, og tilegner sig nogle færdigheder de kan
bruge i deres videre liv.
Anne Line Thomsen
2.2 Praktisk
Formålet med undervisningen er:
– At lære eleverne ansvarlighed
– At forbedre deres motorik
– At styrke deres fysik
– At styrke deres selvtillid
– At give eleverne kendskab til brugen af forskellige værktøjer
– At vække deres interesse for forskellige fag
– At lære dem at passe/færdiggøre et stykke arbejde
– At lære dem at samarbejde
Undervisningens tilrettelæggelse:
Undervisningen tilrettelægges så eleverne i løbet af skoleåret bliver præsenteret for
forskellige opgaver i de praktiske timer. Selvstændigt og i fællesskab skal de udføre de pålagte
opgaver, opleve glæden ved at kunne færdiggøre dem, løse problemer samt få stillet deres
nysgerrighed. Der vil gennem hele forløbet blive evalueret. Ved skoleårets afslutning vil der
blive udfærdiget en udtalelse, som gør rede for elevernes indsats og færdigheder.
Emner:
– Pasning og fodring af skolens dyr
– Lettere markarbejde
– Køkkenhave
– Almindeligt havearbejde
– Pasning af fyr og brændekløvning
– Bygningsvedligeholdelse (snedker/tømrerarbejde), evt. nybyggeri
– Lettere el-arbejde
Målet er at ruste eleverne til bedre at kunne klare sig på en fremtidig arbejdsplads.
Under praktisk vil der i perioder kunne vælges følgende valgfag med formål at oplære og
træne til kommende ungdomsuddannelse eller voksenliv:
Byggemand Bob
Maskinreparation
Hest uden Hest
Håndværker
Stald og mark
Smedning, svejsning
Pernille Lind Mathiesen, Tina Høgh Nielsen, Anna Petersen, Thomas Gentsch, Karin Jensen,
Erik Rolf Møller, Maiken Voigt Jørgensen
2.3 Undervisning i rengøring og hygiejne
Formål:
Formålet er at eleverne skal lære at gøre rent på alle skolens områder.
Vi gør hovedrent en gang om ugen, og eleverne prøver i løbet af året mange forskellige
rengøringsopgaver. Der gives grundig instruktion i rengøring, der gives løbende konstruktiv
kritik og opgaven er ikke færdiggjort før en lærer har tjekket, at den er udført tilfredsstillende.
Indhold:
Støvsugning/fejning
Gulvvask med gulvskrubbe og spand
Diverse rengøringsmidler, hvordan de virker, miljøhensyn, påpasselighed (kemi mm)
Rengøring af badeværelse, toilet, brusekabine mm.
Oprydning/fejning på udendørsarealer
Rengøring af stald
Rengøring i køkken
Mål:
At eleverne føler ansvarlighed for, at vi holder skolen pæn og ren. At de gør rent efter dem
selv, at de prøver forskellige discipliner indenfor rengøring, og at de opnår en tilfredsstillelse
ved at se deres arbejdsresultat. Rengøringsopgaven opfordrer også til samarbejde og
tjenstvillighed, da ingen har fri før alle er færdige med deres områder.
Forskellige lærere på skift efter kvartalsskema
2.4 Idræt, prøveforberedende til FP9
Formål:
At alle elever får kendskab til deres egen krop, hvad de kan udrette med den og hvordan de
passer på den. At de får en naturlig glæde ved bevægelse og udfordres i alle mulige idrætslige
discipliner.
Indhold:
Undervisningen i idræt er tilrettelagt således, at eleven kommer igennem en bred række af
fysiske aktiviteter. I løbet af skoleåret kommer eleven igennem opvarmning, grundtræning,
motionscykling, boldspil, slagboldspil, dans, styrketræning, motionsløb, orienteringsløb,
krybe/kravle og hænge/hæve-øvelser, samt marchtræning. Undervisning er tilpasset kravene
fra Fælles Mål.
Undervisningen foregår primært udendørs, så vidt muligt, ellers i skolen idrætshal. Det
tilstræbes at idrætsundervisningen i løbet af skoleåret, giver eleven større indblik i kroppen
og dens muligheder samt at eleven får udvidet sine egne, tænkte, fysiske grænser.
Idrætsundervisningen kombineres med jollesejlads, som også bliver et emne man kan bruge i en evt.
prøvesituation.
Mål:
At eleverne er i stand til at lave en god fremlæggelse til en prøve i idræt. At eleverne bliver bevidste
om vigtigheden af motion og idræt i forhold til at leve et godt, sundt liv.
Der henvises til Fælles Mål for faget idræt.
Timetal: ca. 60 timer
Maiken Voigt Jørgensen, Pernille Lind Matthiesen
2.5 Jollesejlads
Formål:
At eleverne skal præsenteres for de grundlæggende discipliner indenfor sejlsport. At de bliver
trygge ved at færdes i vand og at de får rykket egne grænser.
Indhold:
Vandtilvænning
Svømning i våddragt og med rednings- eller svømmevest
Kæntring i jolle og hvordan man kommer på ret køl
Sejlads for sejl
Teori (sejlads)
Jolle er et frivilligt valgfag
Mål:
At flere unge mennesker får øjnene op for sejlsportens verden. At de oplever en sejr ved at
være ”kaptajn i egen båd”
Timetal: Ca. 20 timer for hver enkelt elev
Thomas Gentsch, Tina Høgh Nielsen
2.6 Fællesskab
Formål:
Fællesskab på en efterskole kommer ikke nødvendigvis af sig selv. Derfor tilrettelægges
forskellige sjove, hyggelige, udfordrende aktiviteter sammen med elevflokken for at hjælpe
dem på vej.
Indhold:
Aktiviteter som udfordrer eleverne socialt og fysisk.
Debat om forskellige aktuelle emner; brugen af mobiltelefoner, færdsel på internettet
herunder brug af de sociale medier, opførsel i forhold til hinanden.
Fælles projekter som skal munde ud i et arrangement eller en forestilling.
Mål:
At eleverne oplever et fantastisk fællesskab i løbet af deres efterskoleår. At de selv tager
ansvar for at opbygge og vedligeholde fællesskabet og erkender, at det ikke nødvendigvis
kommer af sig selv.
Timetal: 20
Tina Høgh Nielsen og Anna H Petersen
2.7 Cykling
Formål:
Du skal lære, at cyklen er et fantastisk redskab til både motion og transport
Indhold:
Sikkerhed om at færdes på vejene. Teknikker til at blive hurtigere på cyklen. Lær at passe på
hinanden. Lær at finde vej uden en mobiltelefon (eller med en mobiltelefon). Unge mennesker
i dag har brug for at blive sejere og at lære udholdenhed. Mange er vant til at blive
transporteret til alting, og det er hverken godt for sundheden eller for selvtilliden. På en
efterskole er det afgørende vigtigt, at eleverne kan bruge cyklen når de skal handle, hæve
penge, på biblioteket, til læge. Vi har cykling på skemaet hver uge, og der bliver introduceret
forskellige ruter, så man lærer området omkring skolen at kende. Hen ad vejen bliver ruterne
længere, og der køres måske på tid. Når vi skal på telttur eller på udflugt, er det oplagt at
bruge cyklerne som transportmiddel. Eleverne kommer naturligvis i god fysisk form i løbet af
skoleåret. Cykling er også fortrinlig til genoptræning, da det, i modsætning til løb og boldspil,
er ret skånsomt for led og krop.
Mål:
God grundform, succesoplevelser i rygsækken og forhåbentlig en erkendelse af, at man kan
bruge cyklen som alternativ til at køre bil, eller til at bruge penge på offentlig transport.
Timeantal: 40
Lærere: Marie Klit, Erik Rolf Møller
Valgfag:
3.1 Navigation og sejlads
Formål: At eleverne lærer at sejle vores båd sikkert i de danske farvande, og kender
søfartsstyrelsens anbefalinger for hvordan man færdes til søs.
Indhold:
Duelighedsprøven i sejlads for fritidssejlere består af en teori- og en praktikprøve omfattende:
TEORI
1. Søvejsregler
2. Navigation
3. Søsikkerhed
4. Forebyggelse og bekæmpelse af brand i mindre fartøjer
5. Beskyttelse af havmiljøet
PRAKTIK
6. Fartøjskendskab
7. Styring og manøvrering af et mindre fartøj
Vi underviser i teorien som aftenfag, og det praktiske sejlads foregår i vores motorsejler
Olivia. Vi skelner mellem en praktisk og en teoretisk duelighedsprøve.
Mål: At eleverne består enten den praktiske eller den praktiske og den teoretiske
duelighedsprøve. Se kravene til prøven mere detaljeret på Søfartsstyrelsens hjemmeside.
Timetal: Ca. 40 timer
Henrik Ravn, Erik Møller, Poul Petersen
3.3 Traktor
Formål:
At tilegne sig teoretisk viden om at køre traktor, for at bestå den teoretiske prøve, dernæst
træne kørefærdigheder for at erhverve sig traktorkørekort.
Indhold:
Undervisningen i teori foregår i et klasselokale, hvor der gennemgås det pensum som man
bliver hørt i til teoriprøven.
Emner: Krav til bremser, lygter, styretøj, højde, længde, bredde og vægt, samt færdselstavler
og færdselsregler, der er relevant for traktor.
Det praktiske (kørsel) foregår i skolens traktor. De indledende lektioner foregår individuelt
sammen med kørelæreren, dernæst skal eleverne sammen med en ansvarlig voksen træne
færdigheder som at køre rundt om forhindringer, bakke med vogn osv. på skolens område. Al
kørsel på vej foregår sammen med kørelæreren.
Mål: At lære eleverne at færdes sikkert i en traktor, og at bestå køreprøven og få et
traktorkørekort.
Kørelærer Tom Hansen
3.4 Ridning/hestepasning
Formål:
At vække elevens interesse for omgang med heste og hvordan man omgås dem, træner heste
og rider dem.
Indhold:
Omgang med heste
Udstyr
Røgt og pleje
Fodring af heste
Opsadling
Ridning, herunder dressur, horsemanship, ridebanespringning og ridning i naturen.
Sikkerhed i forhold til alle ovenstående punkter
Mål:
At eleverne bliver dygtige ryttere, som også ansvarligt kan passe en hest selv.
Sara Nissen
3.6 Individuel musik guitar/klaver
Formål:
At præsentere eleven for instrumentet, og evt. give videre undervisning i guitar eller klaver.
Indhold:
Nodelære
Teknik
Historisk set
Opbygning af sange/melodier
Akkorder/becifringer
Mål:
At eleven får interesse for at lære at spille et instrument, og tilegner sig nogle færdigheder.
Marie Klit
3.7 Afspænding på hold
Formål og indhold
Indholdet med afspænding er:
• At kende sin vejrtrækning, muskelgrupper og få ro
• At arbejde med både højre og venstre hjernehalvdel
• På holdet vil der være lette øvelser og strækøvelser, og derefter guides deltagerne
igennem en afspænding.
• Selvom det er et gruppeforløb, lægges der stor vægt på det individuelle perspektiv.
• Formålet er:
· at forbedre koncentrationen, opmærksomheden og hukommelsen
· at bidrage til reduktion af træthed og hovedpine
· at bidrage til stressreduktion
· at bidrage til smertelindring og reduktion af søvnproblemer
Karin Jensen
3.8 Syning og kreativ undervisning
»Skøre ideer skal have lov til at komme frem og derved en fordybelse for den enkelte elev, der
vælger dette fag.
Der vil i løbet af året blive arbejdet med forskellige områder indenfor billedkunst og
tekstillære.
Formål
· At fremme den enkelte elevs lyst og interesse i kreativ udfoldelse
· At få viden om tekstiler, grundstoffer og kemiske reaktioner
· At lære forskellige teknikker indenfor håndværket i syværkstedet, herunder kendskab til
symaskiner, materialebrug, mønsterbrug, arbejdsstillinger og udregninger/målinger
· At få kendskab til farvelære
· At opleve ”at skabe” noget nyt
· At få mulighed for at afprøve ideer og lade sig inspirere af sig selv og andre
· At opleve fordybelse
· At koble produkt og proces
· At udvikle finmotorikken
· At synliggøre tværfagligheden og at give indblik i at kompetencer indenfor andre
faggrupper benyttes.
Karin Jensen
3.9 Træsløjd
Sløjdundervisningen strækker sig fra november til marts. Det tilstræbes at eleven får
mulighed for at arbejde selvstændigt eller i grupper med værktøj, forskellige typer
træ/materialer, opmålings- og bearbejdningsmetoder ud fra tegninger. Eleven gennemgår en
introduktion af forskellige, valgte typer værktøj og tilegner sig viden omkring bearbejdning af
forskellige typer træ. Eleven vil lærer forskellige former for overfladebehandlinger og finish af
produktet.
Det ønskes at eleven får muligheden for at lave et emne, ud fra eget ønske- og at emnet
færdiggøres med et tilfredsstillende resultat.
Thomas Gentsch
4.0 Øvrige valgfag under faget ”praktisk
Ønskekøkken
Byggemand Bob
Lort med lorteopgaver
Maskinreparation
Metal
Håndværker
DIY
Øvrig undervisning
4.1 Lejrskole (Udlandsrejse)
Formål:
Vi har i de seneste mange år rejst længere væk i op til 12 dage med alle eleverne. Vi vil gerne
åbne elevernes øjne for verden, lære dem hvordan man rejser og møder nye mennesker og
kulturer i fremmede lande.
Indhold:
Først og fremmest får eleverne en grundig introduktion hjemmefra til det land eller område vi
skal besøge. Vi opstiller regler for hvordan man opfører sig, påklæder sig osv. når man rejser
med Vestfyns Efterskole. Vi forsøger at leve efter de normer og regler der hersker i det
pågældende land, og vil ikke bare være turister.
Vi vil indarbejde en masse undervisning undervejs hvor der fx er fokus på kulturforskelle, levevis,
historie. Desuden har vi fokus på de erhverv der findes i nærområdet og vil hjemmefra introducere
eleverne til de besøg, der bliver planlagt. Vi besøger lokale skoler, hvor det er muligt og giver
mening.
Ved rejse til Nordsverige har vi desuden stort fokus på vinterfriluftsliv, skiløb og de udfordringer og
muligheder det kolde vejr kan skabe.
Mål:
For nogle elever er det første gang de er ude at rejse længere væk, nogle har aldrig prøvet at
rejse før, og synes det er svært og utrygt. Vi prøver at ruste eleverne til at passe godt på dem
selv og deres ting undervejs. Vi vil vise eleverne at der er en stor og anderledes verden
udenfor Danmark, hvor kulturen og dagligdagen kan se helt anderledes ud.
Marie Klit og de øvrige rejselærere
4.2 Starttur til Birkholm
Cykling til Ballen Havn, overfart til Birkholm hvor eleverne har 4 overnatninger.
Formål:
At undersøge et område af et stykke dansk natur/kultur og udforske dette område med
eleverne. At få eleverne med til at komme tæt på naturen og finde glæde ved at opholde sig
udendørs over flere dage og det samtidigt er både sjovt og lærerigt uanset vejr og vind.
At få eleverne til at arbejde for såvel det store fællesskab som det lille fællesskab på
køkkenhold. At rykke den enkelte elevs formåen såvel fysisk som psykisk. At overskride egne
grænser ved at sætte sig nye mål.
Indhold:
Cykle 50 km fra skolen til Ballen på Sydfyn.
Overnatte udendørs i telt, måske for første gang. Slå telt op, pakke sammen, osv.
Forskellige aktiviteter, fx boldspil og andet fællesskabsfremmende.
Dagbogsskrivning hver dag for at træne skrivefærdigheder og for at sætte ord på dagens store
og små oplevelser.
Fortælletime: Birkholms historie – undervisning MK
Sjov i vand, leg med gummibåd, boldspil – idræt
Praktiske opgaver på Birkholm
Indfangning af får og køer og læsning på kvægpram. Dyretransport til Lehnskov strand og
hjem til VE.
Sikkerhedsinstruks på skolebåden Olivia for alle elever. Alle prøver at styre båden, kigger på
navigations-skærm og laver ”mand over bord”. Der instrueres i brug af redningsvest på alle
tidspunkter og hvordan redningsflåden virker. (TG)
Få en god oplevelse af at være ude i naturen i flere døgn.
Lave teambuilding
Mål:
At give eleverne en god oplevelse sammen ved at være fælles om forskellige aktiviteter.
At give dem styrke og tro på at de godt kan og kan overskride egne grænser på flere områder
og at de senere på skoleåret vil kunne bruge denne fysiske udfordring til at se egen udvikling.
At turen bliver lærerig på mange områder også fagligt og udvikler elevernes sanser
At lave en skriftlig rapport om turen efterfølgende, hvor den enkelte elevs oplevelser står i
centrum
Turen foregår uden mobiltelefoner og andre elektroniske kommunikationskanaler, hvilket bidrager
til at man er til stede i nuet og har fred for sociale medier.
Marie Klit
4.3 Afslutningstur
Formål: At få afsluttet skoleåret på en god måde. Udfordre eleverne til at bruge deres
kundskaber til at få lavet god mad og arrangere gode soveforhold.
Indhold:
Indkvartering
Madlavning – i hold, hvert hold har ansvaret for et måltid.
Sociale aktiviteter for at fremme fællesskabet
Tid til at hygge sig under friere rammer
Forskellige udflugter med et socialt eller fagligt indhold
Mål:
At få afsluttet skoleåret på en hyggelig og fornuftig måde, hvor det ikke skal handle om
praktiske ting som oprydning og rengøring. At være sammen uden elektronik og faglige krav
og sige farvel til hinanden på en dejlig måde.
Marie Klit
4.4 10. Klasses opgave/brobygning
Formål:
At lave den obligatoriske 10. klasses-opgave og komme i obligatorisk brobygning 1 eller 2
uger.
Indhold:
Eleverne i 10. Klasse vælger på hvilken eller hvilke ungdomsuddannelser de vil i brobygning,
alternativt kan de vælge erhvervsrettet praktik et sted som skolens vejleder eller de selv tager
kontakt til. Brobygningsforløbet varer i en eller to uger, og inden for disse uger skal Den
Obligatoriske Selvvalgte Opgave skrives.
Umiddelbart i forlængelse af disse to uger fremlægger eleverne deres opgaver for de
involverede lærere og evt. de andre elever.
Mål:
At eleverne kan undersøge forskellige uddannelsesmuligheder, prøve kræfter med et erhverv
og blive afklaret med hvad de skal tilmelde sig året efter.
Lasse Wewer
4.5 Husmøder med forældre i september
Formål:
Sammenhold og trivsel inden for de forskellige elevhuse
Indhold:
Fælles velkomst og intro til aktiviteter i de forskellige huse. Forældre, huselever og huslærere.
Hvert hus (inkl. forældre) samarbejder om en fælles, praktisk aktivitet sammen med den ene
huslærer. Den anden huslærer afholder korte, individuelle samtaler med forældre/elev for at
spørge til trivsel o. andet.
Der afsluttes med et fælles husmøde med dagsorden så forældrene oplever, hvordan vi
arbejder med eleverne i husene.
Mål:
Trivsel for den enkelte og for flokken som helhed. Tidlig kontakt til forældre så vi lærer dem
bedre at kende og evt. kan tage os af småproblemer eller udfordringer tidligt på skoleåret.
Alle huslærere!
4.8 Frøbjerg Festspil
Formål:
Opleve en udendørs teaterforestilling
Indhold:
Gåtur ud til Bavnehøjen
Udendørs teaterforestilling – Hair
Forud for besøget arbejdes der med emnet i dansktimerne og forestillingen indgår i pensum for
dansk.
Mål:
At give eleverne en anderledes teateroplevelse
At tage eleverne ud af dagligdagen og give en god social oplevelse først på skoleåret
Lærer: Karin Jensen, Marie Klit, Tina Høgh Nielsen
4.11 Praktik
Formål:
Alle vores elever skal prøve hvad det vil sige at være i erhvervspraktik og at skulle passe et rigtigt
arbejde i en hel dag ad gangen.
Indhold:
Forberedelse på hvad det vil sige at være i praktik
At finde en praktikplads, gerne selv, ellers med hjælp fra en lærer
Besøg hos praktikværten
Få styr på de praktiske ting, mødetider, transport, påklædning, madpakke
Gennemføre praktikken
Opfølgning på praktikken efterfølgende, skriftligt
Evaluering sammen med praktikvært og praktiklærer
Mål:
At blive mere afklaret i forhold til sin fremtidige uddannelse. At få mod på at få et fritidsjob.
4.12: Inklusion
Inklusion på Vestfyns Efterskole
Vestfyns Efterskole er Danmarks mindste almindelige efterskole, med kun 40 elever. Vi har valgt at
holde elevtallet nede, fordi det giver gode muligheder for også at rumme elever, som har forskellige
faglige eller sociale vanskeligheder. Vi laver forskellige former for holddeling alt efter, hvordan vi
vurderer at dagligdagen fungerer bedst. Nogle gange er der kun en enkelt lærer på vagt eller i
timerne, mens der på andre tidspunkter er 2, 3 eller 4 undervisere til de 40 elever. Enkelte elever har
tidligere gået på specialskole og vi gør en dyd ud af, at de ikke får særbehandling eller enetimer,
men skal integreres i de almindelige klasser eller hold, og vi afpasser lærerbemandingen derefter.
Vi laver holddannelse på kryds af årgangene i flere af de store fag, og har også tolærersystem, hvor
det er hensigtsmæssigt. Der er således mulighed for at få hjælp til skolearbejdet og at blive
udfordret på sit eget niveau. Vi har haft succes med et ”matematik-løft”, et 5-uger intensivt forløb
med udvalgte elever, hvor de forbedrer forskellige faglige discipliner i nogle udvalgte timer. Vi har
ligeledes et ”dansk-ekstra-forløb”, som fungerer lidt på samme måde.
Vores dagligdag er bygget op, så de mange dagligdags pligter og opgaver er nødvendige for at
dagligdagen fungerer, og det er vigtigt for os, at alle deltager i disse pligter. Det er naturligvis
vigtigt med ekstra lærerbemanding for at også de svage eller sårbare elever passer deres pligter, og
at der bliver fulgt op på dette.
Faget praktisk fungerer således, at opgaverne tilpasses den enkelte elev, så udfordringen hverken er
for stor eller lille, og det vurderes i hver enkelt tilfælde om den løses bedst individuelt eller i
samarbejde med andre. Der gives i mange tilfælde motorisk træning og fysiske udfordringer, da en
del svage eller sårbare unge har et akavet forhold til deres egen krop, og i den grad savner
succesoplevelser ved helt almindelige arbejdsopgaver. For at kunne guide og undervise eleverne i
disse mange forskelligartede opgaver, er det naturligvis nødvendigt med ekstra lærerbemanding. Vi
lægger vægt på at de forskellige opgaver bliver udført ansvarligt og fulgt helt til dørs, og at de
bliver afsluttet med oprydning/rengøring.
Vi laver året igennem små ekskursioner med fx sejlads eller friluftsliv, og disse ture tager dels
udgangspunkt i frivillighed, men ofte vælger vi også en lille flok elever ud, som har brug for at
komme væk fra det daglige og blive udfordret på andre områder end lige det boglige. Vi har stor
succes med at have piger og drenge hver for sig, da det giver unikke muligheder for at fokusere på
aktiviteten, i stedet for at blive forstyrret af det modsatte køn. Det har også en vigtig social
dimension, da både piger og drenge har godt af at se hinanden i uvante situationer hvor de opdager
nye sider hos hinanden gennem fx primitiv overnatning, ansvar for selv at planlægge og lave mad,
eller forskellige samarbejdsøvelser.
Faget jollesejlads har vi fra skoleåret 2015-16 introduceret alle vore elever for i samarbejde med
Assens Sejlklub. Det handler om vandtilvænning, at overskride egne grænser og at blive ”kaptajn på
egen båd”. Denne aktivitet har i dén grad udviklet selvværdet hos nogle af vore svageste elever,
selvom flere af dem i starten slet ikke havde lyst eller mod til at prøve.
Vi har på Vestfyns Efterskole afsat ca. 14 pladser til inklusionselever.
4.13: Specialundervisning på Vestfyns Efterskole
På Vestfyns Efterskole har vi plads til ca. 7 specialundervisningselever, som vi integrerer i den
almene flok af elever.
Den boglige undervisning er i dansk, matematik og engelsk niveaudelt, så de svageste elever kan få
mere hjælp til det faglige. Vi har praktisk undervisning for alle elever, og særligt de fagligt svage
eller usikre elever profiterer rigtig meget af at være gode til ”noget”.
Vi planlægger vores hverdag, så der er ekstra voksne på til fx måltider og fritid, hvor særligt de
sårbare elever kan have brug for ekstra hjælp og samtaler.
Desuden indarbejder vi en række fællesskabsfremmende og selvudviklende aktiviteter for alle
elever, hvor det handler om at samarbejde, at overskride egne grænser, at få øjnene op for, at alle er
gode til noget. Disse aktiviteter smitter af på den boglige undervisning, hvor der bliver større lyst til
læring og tro på egne evner.
Specialundervisningseleverne har meget forskellige forudsætninger for at lære bogligt og hvordan
de fungerer socialt. Derfor laves en individuel plan for hver elev, som tager hensyn til dette.
Vi har gode erfaringer med at ”løfte” eleverne fagligt, hvis de selv er indstillet på at gøre en indsats,
og mange bliver på denne måde uddannelsesparate. Specialundervisningselevernes udvikling bliver
fulgt tæt af lærerne på efterskolen, og der bliver evalueret ved den årlige forældresamtale. Ved
behov kan der tilbydes eller indkaldes til ekstra samtaler.
Marie Klit, forstander
Godkendt af lærerne august 2024, godkendt af bestyrelsen i oktober 2024
