Indholdsplaner for Vestfyns Efterskole 2019-20
Boglige fag 1
1.1) Dansk, prøveforberedende
1.3) Matematik, prøveforberedende
1.5) Engelsk, prøveforberedende
1.7) Naturfag
1.11) Kulturfag
1.12) Kulturfag
1.13) Kristendomskundskab
1.14) Fortælletime
1.15) Kommunikation og formidling
1.16) Orden på mapper o. lign./ gode studievaner/dansk
1.17) Sangtime
1.18) 10. klassesundervisning
1.19) Dansk IT-hjælp
1.20) Ordblindeundervisning
Praktiske fag 2
2.1) Køkken
2.2) Praktisk
2.3) Undervisning i hygiejne og rengøring
2.4) Idræt
2.5) Jollesejlads
2.6) Fællesskab
2.7) Cykling
2.8) Brænde – fitness
Valgfag 3
3.1) Tysk
3.3) Sejlads/navigation
3.3) Traktor
3.4) Ridning/heste
3.5) Madkundskab
3.6) Individuel Musik
3.7) Afspænding på hold
3.8) Syning og kreativ undervisning
3.9) Træsløjd
Øvrig undervisning 4
4.1) Lejrskole (udlandsrejse)
4.2) Starttur – Ærø
4.3) Afslutningstur
4.4) 10. Klasses DOSO/brobygning
4.6) Unge på flugt
4.7) Introture til Birkholm
4.8) Besøg i den fynske Landsby
4.9) Husaktivitet d. 13. september
4.10)
4.11) Praktik
4.12) Læsning
4.14)
4.16)
Værdigrundlag for Vestfyns Efterskole
Vi er meget bevidste om vigtigheden af at besidde grundlæggende praktiske kundskaber, og vi mener, at vekslen mellem praktisk og boglig undervisning styrker indlæringen.
Vi arbejder ud fra, at enhver er en uundværlig del af det store fællesskab, og at det at være en del af et fællesskab styrker individet.
Vi vil gerne vise de unge mennesker, hvor vores fødevarer kommer fra, og vi vil gerne lære dem at være kritiske over for, hvad de putter i munden, og at sætte pris på kvalitet.
Vi mener, at ved, at vi presser hver enkelt elev ud i situationer, hvor det måske gør lidt ondt, og eleverne et øjeblik mister fodfæste, styrker og udvikler vi deres personlighed.
Vi arbejder ud fra, at alle mennesker grundlæggende er lige meget værd uanset hudfarve, evner, religion og baggrund.
Inklusion på Vestfyns Efterskole
Vestfyns Efterskole er Danmarks mindste almindelige efterskole, med kun 36 elever. Vi har valgt at holde elevtallet nede, fordi det giver gode muligheder for også at rumme elever, som har forskellige faglige eller sociale vanskeligheder. Vi laver forskellige former for holddeling alt efter, hvordan vi vurderer at dagligdagen fungerer bedst. Nogle gange er der kun en enkelt lærer på vagt eller i timerne, mens der på andre tidspunkter er 2, 3 eller 4 undervisere til de 36 elever. Enkelte elever har tidligere gået på specialskole og vi gør en dyd ud af, at de ikke får særbehandling eller enetimer, men skal integreres i de almindelige klasser eller hold, og vi afpasser lærerbemandingen derefter.
Vores skole har i mange år haft succes med specialundervisning efter § 25.1, det som efter 1. august 2013 hedder inklusion. Vi laver holddannelse på kryds af årgangene i flere af de store fag, og har også tolærersystem, hvor det er hensigtsmæssigt. Der er således mulighed for at få hjælp til
skolearbejdet og at blive udfordret på sit eget niveau. Fra skoleåret 2014-15 har vi haft succes med et ”matematik-løft”, et 5-uger intensivt forløb med udvalgte elever, hvor de forbedrer forskellige faglige discipliner i nogle udvalgte timer. Vi har ligeledes et ”dansk-ekstra-forløb”, som fungerer lidt på samme måde.
Vores dagligdag er bygget op, så de mange dagligdags pligter og opgaver er nødvendige for at dagligdagen fungerer, og det er vigtigt for os, at alle deltager i disse pligter. Det er naturligvis vigtigt med ekstra lærerbemanding for at også de svage eller sårbare elever passer deres pligter, og at der bliver fulgt op på dette.
Faget praktisk fungerer således, at opgaverne tilpasses den enkelte elev, så udfordringen hverken er for stor eller lille, og det vurderes i hver enkelt tilfælde om den løses bedst individuelt eller i samarbejde med andre. Der gives i mange tilfælde motorisk træning og fysiske udfordringer, da en del svage eller sårbare unge har et akavet forhold til deres egen krop, og i den grad savner succesoplevelser ved helt almindelige arbejdsopgaver. For at kunne guide og undervise eleverne i disse mange forskelligartede opgaver, er det naturligvis nødvendigt med ekstra lærerbemanding. Vi lægger vægt på at de forskellige opgaver bliver udført ansvarligt og fulgt helt til dørs, og at de bliver afsluttet med oprydning/rengøring.
Vi laver året igennem små ekskursioner med fx sejlads eller friluftsliv, og disse ture tager dels udgangspunkt i frivillighed, men ofte vælger vi også en lille flok elever ud, som har brug for at komme væk fra det daglige og blive udfordret på andre områder end lige det boglige. Vi har stor succes med at have piger og drenge hver for sig, da det giver unikke muligheder for at fokusere på aktiviteten, i stedet for at blive forstyrret af det modsatte køn. Det har også en vigtig social dimension, da både piger og drenge har godt af at se hinanden i uvante situationer hvor de opdager nye sider hos hinanden gennem fx primitiv overnatning, ansvar for selv at planlægge og lave mad, eller forskellige samarbejdsøvelser.
Faget jollesejlads har vi fra skoleåret 2015-16 introduceret alle vore elever for i samarbejde med Assens Sejlklub. Det handler om vandtilvænning, at overskride egne grænser og at blive ”kaptajn på egen båd”. Denne aktivitet har i dén grad udviklet selvværdet hos nogle af vore svageste elever, selvom flere af dem i starten slet ikke havde lyst eller mod til at prøve.
Vi har på Vestfyns Efterskole afsat ca. 12 pladser til inklusionselever.
Boglige Fag
1.1 Dansk, prøveforberedende til FP9 og FP10
Formål:
Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse.
Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre.
Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion.
Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab.
Indhold/metode:
Det talte sprog
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
• bruge talesproget sikkert og varieret i samtale, samarbejde og diskussion
• udtrykke sig med personlig sikkerhed og selvstændighed
• fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke
hjælpemidler der bedst støtter hensigten
• udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og veldisponeret form
• bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation
• lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling i samtale og dialog
Det skrevne sprog – læse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
• læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning
• benytte varierende læsemåder afpasset efter formålet – oversigtslæse, punktlæse og nærlæse
• fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, referat, resumé og notater
• læse op
Det skrevne sprog – skrive
• Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at vælge den fiktive eller ikke-fiktive genre, der passer bedst til skriveformålet
• skrive til en defineret modtager som fx offentlige myndigheder og private virksomheder
• skrive sammenhængende, sikkert og varieret om fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en form, der passer til situationen
• skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende, argumenterende og reflekterende
• indsamle stof, skabe sig overblik og disponere et indhold på en måde, der fremmer hensigten med kommunikationen
• styre skriveprocessen selvstændigt fra idé til færdig tekst
• forholde sig til formel sproglig korrekthed og variation i egne og andres tekster
• bruge ordbogens opslagsdel og indholdsdel og bruge stavekontrol og autokorrektur på computer
• bruge nyt afsnit, sætte tegn og markere replikker i egne tekster med sikkerhed
• layoute og bruge billeder i egne tekster, så det fremmer tekstens kommunikation
• skrive en læselig, personlig, rytmisk håndskrift med passende hastighed eller skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik
• give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster
• bruge færdigheder og erfaringer fra responsarbejdet bevidst ved individuelt arbejde
• bruge skrivning bevidst og reflekterende som hjælpemiddel i andre sammenhænge som logbog og hurtigskrivning og i forbindelse med notatteknik
Sprog, litteratur og kommunikation
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
• bruge og gøre rede for sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning,
argumentation, manipulation, formidling af viden samt sprogets poetiske funktion
• gøre rede for samspillet mellem sprog, tekst, genre, indhold og situation
• forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster
• vise indsigt i og gøre rede for betydningen af sproglige virkemidler og bruge dem bevidst
• vise indsigt i forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget
• anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne og om, at litteraturen afspejler den tid, den er blevet til i
• kende til det danske sprogs udvikling og mangfoldighed
• vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer fra forskellige tider
• deltage aktivt i valg af stof, herunder nyere og ældre litteratur, som har betydning for deres egen personlige udvikling
• fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk fordybelse
• vise indsigt i forskellige genrer og deres blandingsformer inden for fiktion og ikke-fiktion
• gøre rede for genre, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform, tema og motiv, sprog og stil samt meningen i tekster og andre udtryksformer selvstændigt og i samspil med andre
• forholde sig til tekster og andre udtryksformer, herunder samspillet mellem litteraturen og andre kulturudtryk, og til litteraturens og forskellige mediers stilling i samfundet og betydningen for den enkelte og for fællesskabet
• udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i såvel enkle som mere komplekse produktioner i en form, der passer til situationen, samt i dramatisk form
• søge informationer på forskellige måder og i forskellige medier samt vælge den informationskilde, der er mest hensigtsmæssig.
Mål:
Da faget er prøveforberedende og står mål med folkeskolens prøveforberedende undervisning, henvises der
til http://www.faellesmaal.uvm.dk for fagets slutmål.
Faget er obligatorisk
Timetal: 156
Karin Jensen og Tina Høgh Nielsen
1.3 Matematik – prøveforberedende til FP9 og FP10
Formål: Formålet med undervisningen er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. De skal kunne analysere og argumentere matematisk i arbejdet med forskellige emner og problemstillinger.
Tilrettelæggelse: Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare at matematik er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Undervisningen skal fremme nysgerrigheden, fantasien og indlevelsen.
Den daglige undervisning skal sikre at leverne kan leve op til målene beskrevet i faghæftet matematik.
Udgangspunktet er bogen Kontekst.
Der vil gennem hele forløbet være skriftlige afleveringer en gang pr. måned, samt jævnligt færdighedsregninger.
Undervisningen vil være tavlegennemgang, individuelt arbejde samt arbejde i grupper.
Emner:
Matematik i anvendelse
Økonomiske forhold
Matematik som beskrivelsesmiddel
Sandsynlighed og kombinatorik
Faglige begreber og metoder
Funktioner
Ikke lineære sammenhænge
Geometriske beskrivelser
Statiske beskrivelser
Der evalueres ved 2 årlige 4-timersprøver.
Da faget er prøveforberedende og står mål med folkeskolens prøveforberedende undervisning, henvises der
til http://www.faellesmaal.uvm.dk for fagets slutmål.
Faget er obligatorisk.
Timetal: 120
Rikke Andersen og Lone Søe
1.5 Engelsk – prøveforberedende til FP9 og FP10
Formål:
Formålet med undervisningen er, at videreudvikle elevens kommunikative kompetencer; såvel skriftligt som mundtligt, således at eleven er i stand til at afslutte 9. eller 10. klasse med prøve.
Indhold/metode:
Undervisningen er emnebaseret, således at væsentlige aspekter af den engelsktalende verdens mangfoldige kulturer og samfundsforhold inddrages og er med til at underbygge elevens forståelse af det engelske sprogs nuværende udbredelse og anvendelse.
Gennem arbejdet med forskellige skønlitterære og faglitterære genrer, som noveller, uddrag af romaner, poesi, avisartikler, almen faglitteratur og gennem lytteøvelser i form af radioudsendelser, musik og film maksimeres elevens kendskab til og bevidsthed om det engelske sprogs grundlæggende strukturer og den engelske sprogbrug, således at eleven kan fremsætte egne synspunkter og indgå aktivt i en diskussion om et givent, relevant emne.
Gennem de skriftlige afleveringer opøves elevens evne til at udtrykke sig præcist og nuanceret om relevante emner og abstrakte begreber, der har betydning for og berøring med de engelsksprogede lande egenart, ungdomskulturer eller andre centrale emner.
Undervisningen foregår i videst mulige omfang på engelsk, gennemgangen af grammatiske emner undtaget.
Tilrettelæggelsen af undervisningen bliver foretaget med største mulig hensyntagen til den enkelte elevs evner og kompetencer. Det vil sige at undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs faglige niveau. Eleverne er fra skolestart med til at bestemme hvilke overordnede emner der arbejdes med i løbet af skoleåret, ved dette menes at eleverne får medbestemmelse og derved forøget motivation. Tillige er engelskundervisningen tilpasset så den indfrier seneste krav fra Fælles Mål.
Mål:
Målet med undervisning er, at eleven bliver i stand at forstå læst og talt engelsk, samt beherske den basale fonetik og intonation og opnå et relevant ordforråd, som sætter eleven i stand til at udtrykke sig nuanceret gennem elevoplæg, almen samtale og længere fremlæggelser.
Da faget er prøveforberedende og står mål med folkeskolens prøveforberedende undervisning, henvises der
til http://www.faellesmaal.uvm.dk for fagets slutmål.
Faget er obligatorisk.
Timetal: 85,5 (+ to ugers udlandsrejse hvor man hovedsalig skal klare sig på engelsk)
Lasse Rexbye, Lone Søe og Tina Høgh Nielsen
1.7 Naturfag FP9
Fra skoleåret 16-17 er undervisningen i fysik/kemi lagt sammen med biologi og geografi, idet den mundtlige prøve indeholder alle disse fag.
Formålet med undervisningen er at give eleverne et godt naturfagligt fundament, så de kan bruge denne viden i deres dagligdag. Vi vil gøre dem nysgerrige på den verden der omgiver os, og lære dem at undersøge forskellige problemstillinger ud fra en faglig, praktisk vinkel.
Indhold:
Der arbejdes både praktisk og bogligt orienteret ud fra følgende:
Fokus på de fire naturfaglige kompetencer: Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetencer inddrages. Nedenfor er beskrevet en række eksempler på, hvad der med skiftende fokus kan arbejdes med i undervisningen.
Undersøgelseskompetencen: Eleven kan …
• formulere en naturfaglig problemstilling, som kan undersøges
• planlægge, hvordan problemstillingen kan undersøges
• opstille forventninger (hypoteser) til de praktiske undersøgelser
• forklare faserne i en naturvidenskabelig undersøgelse
• udvælge eller selv designe undersøgelser som kan belyse problemstillingen
• forklare om relevante undersøgelsesmetoder i forhold til det praktiske arbejde
• gennemføre en systematisk undersøgelse med observationer og/eller dataopsamling
• anvende og redegøre for kontrol af variable ved praktiske undersøgelser
• strukturere og formidle undersøgelsesresultater
• forholde sig kritisk overfor sine resultater og kunne redegøre for eventuelle fejlkilder
• konkludere på sine undersøgelsesresultater, og bruge dem til belysning af en problemstilling
Modelleringskompetencen: Eleven kan …
• forklare forskelle på model og virkelighed
• behandle sine undersøgelsesresultater med relevante modeller
• med modeller reducere kompleksitet og skabe overblik
• med modeller påvise og forklare årsagssammenhænge
• kritisk forholde sig til anvendte modeller
• benytte relevante symboler og repræsentationer
• analysere en problemstilling ved hjælp af symboler, repræsentationer og modeller
Perspektiveringskompetencen: Eleven kan…
• se og forklare sammenhænge mellem naturfaglige forhold med forskellige fremtrædelsesformer
• forklare indre sammenhænge i en naturfaglig problemstilling
• relatere naturfaglige forhold og problemstillinger til den nære og fjerne omverden
• fortælle om naturfag og teknologis roller i samfundsudviklingen
• fortælle om udvikling af naturfaglig viden i en historisk og kulturel sammenhæng
• kritisk vurdere naturfaglig viden i forhold til anden viden
Kommunikationskompetencen: Eleven kan …
• mundtligt og skriftligt formidle naturfaglige forhold med brug af fagsprog
• underbygge argumenter med brug af relevante naturfaglige begrundelser
• målrettet uddrage centralt naturfagligt indhold af tekster og andre kilder
• … 8 Fællesfaglige fokusområder Fysik/kemi og naturfag skal i 10. klasse periodevis samarbejde om at gennemføre mindst to fællesfaglige undervisningsforløb. Disse undervisningsforløb inddrager fagenes kompetencemål og kan tage udgangspunkt i nedenstående fællesfaglige fokusområder:
Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget.
• Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan.
• Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer.
• Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer.
• Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår.
• Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår. Lærere og elever kan også beslutte at arbejde med andre fællesfaglige fokusområder, som eksempelvis kan være:
• Stofkredsløb i forskellige økosystemer.
• Naturkatastrofer og deres betydning for mennesker og miljø.
• Den naturfaglige dimension af kommunikationsformer (på tværs af grænser).
• Affaldsproduktion, -behandling og genbrug i forskellige samfund.
• Jorden og livets udvikling
• Klimaforandringer
• Megabyer og deres forsyning
• Fødevareproduktion lokalt og globalt
• Økologi og bæredygtighed i skolehaven
• En rejse ud i rummet
Mål:
Da faget er prøveforberedende og står mål med folkeskolens prøveforberedende undervisning, henvises der til http://www.faellesmaal.uvm.dk for fagets slutmål.
Timetal: 150 lektioner
Thomas Gentsch og Lasse Rexbye Wewer
1.11: Kulturfag Prøveforberedende til FP9 i historie
Historie og samfundsfag slået sammen til ”kulturfag”. Dvs. fagene læses samtidig og belyses via emnearbejde.
Hvis historie udtrækkes, vil undervisningen målrettes dette.
Formål:
Målet med undervisningen er at eleverne bliver i stand til at berette om historiske begivenheder, formulere historiske problemstillinger og give eksempler på samfundsforandringer, der kan forklares ud fra nuværende værdier og holdninger. Derudover skal de kunne forklare samfundsændringer i Danmarkshistorien, der knytter sig til ændringer
i hverdagen for den almindelige borger, samt beskrive forholdet mellem Danmark og andre områder i verden, politisk såvel som kulturelt.
Indhold:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til inden for alle temaerne, at lave en problemstilling, som skal præsenteres ved den mundtlige prøve.
Der arbejdes med forskellige emner eller temaer indenfor de tre hovedemner:
- • Kronologi og sammenhængt
- • Kildearbejde
- • Historiebrug
Mål:
Da faget er prøveforberedende og står mål med folkeskolens prøveforberedende undervisning, henvises der til http://www.faellesmaal.uvm.dk for fagets slutmål.
Timetal: 40 lektioner
Rikke Andersen og Tina Høgh Nielsen
1.12: Kulturfag Prøveforberedende til FP9 samfundsfagsprøve
Formål:
Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund.
Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler historie- og samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter.
Undervisningen skal bidrage til, at eleverne på baggrund af et personligt tilegnet værdigrundlag deltager aktivt i samfundsudviklingen. Den enkelte elev skal udvikle ansvarlighed for løsningen af fælles opgaver og erhverve viden om samfundet og dets historiske forudsætninger.
Indhold:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til inden for alle temaerne, at lave en problemstilling, som skal præsenteres ved den mundtlige prøve.
Der arbejdes med forskellige emner eller temaer indenfor de fire hovedemner:
- • Politik
- • Økonomi
- • Sociale og kulturelle forhold
- • Samfundsfaglige metoder
Mål:
Da faget er prøveforberedende henvises der til http://www.faellesmaal.uvm.dk for fagets slutmål.
Timetal: 40 lektioner
Rikke Andersen og Tina Høgh Nielsen
1.13) Kristendomskundskab, prøveforberedende til FP9
Formål:
Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender
og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre.
Indhold:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og
færdigheder, der sætter dem i stand til inden for alle temaerne, at lave en outline som skal præsenteres ved den mundtlige prøve.
Der arbejdes med forskellige emner eller temaer indenfor de fire hovedemner:
Moral og Etik
Bibelske fortællinger
Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig
Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser
Mål:
At eleverne dannes til at være oplyste individer, som kender og har taget stilling til kristendommen som er vores fælles religion. At eleverne er bevidste om kristendommens betydning, både historisk set og i vores nutidige samfund.
Da faget er prøveforberedende henvises der til Fælles Mål.
Timetal: 30
Marie Klit
1.14) Fortælletime
Formål: At oplive og oplyse eleverne om diverse relevante emner.
Indhold/metode: Som udgangspunkt er fortælletimen en lyttetime, hvor læreren snakker og eleven lytter. Ind imellem vil det være relevant at bringe elevernes egen viden frem og inddrage dem i en diskussion om dagens emne.
Der kan fortælles en god historie, – fiktiv eller fra det virkelige liv. Der tages ofte fat i relevante emner som rører sig i elevflokken eller i dagens Danmark.
Fortælletimen vil i mange tilfælde overlappe andre fag som dansk, historie, religion osv.
Emner som kan inddrages i fortælletimen: Etik/moral, mobning, hvad kan jeg blive, livshistorier, ”gamle dage” på VE, klima/miljø, andre kulturer, ungdomskulturer, sexualundervisning.
Forud for en ekskursion eller lejrskole bruges fortælletimen til at forberede eleverne på hvad de skal se og opleve, og ruste dem til dagens eller ugens udfordringer.
Mål: At eleverne tilegner sig en basisviden om diverse forskellige ting. At eleverne kan lære noget fra andres erfaringer, oplevelser eller livshistorier.
Timetal: 30 timer
Karin Jensen , Thomas Gentsch
1.15) Kommunikation og formidling:
Formål: Formålet er at udvikle elevernes evner til samarbejde og forståelse af sig selv og hinanden, samt at give eleverne mere mod på at stå frem i en forsamling.
Indhold: Kommunikation er et fag, der ligger tæt op ad danskundervisningen og som både vil være
- • Sende og modtage meddelelser, samt kodning af disse
- • Verbalt
- • Nonverbalt
- • Symboler
- • Sociale øvelser
Mål: At kunne bringe information videre og skelne mellem sag/person og facts/holdninger.
At øge elevens selvværd.
Timetal: 30 lektioner
Karin Jensen
1.16 Orden på mapper o. lign. / gode studievaner
Formål: At give eleverne gode vaner i forhold til at holde styr på deres skolesager.
Indhold. Der introduceres fælles retningslinjer for, hvor eleverne skal opbevare deres skoleting, både fysisk og på computeren eller på internettet. Eleverne instrueres i at medbringe skoletaske og penalhus, lommeregner, linealer, bøger, mm. Til de relevante fagtimer. Alle elever lærer hvordan de elektronisk laver mapper til de forskellige fag, hvordan de gemmer på skrivebordet, under dokumenter, o. lign. De instrueres også i at lave back up og i at dele dokumenter med kammerater og lærere.
Mål: At eleverne selv har styr på ting og notater, og at disse gode vaner skal give gode forudsætninger for en videre uddannelse.
1.17 Sangtime
Formål:
Eleverne skal kende til den danske sangskat, og opleve glæden ved at synge sammen.
Indhold:
Hver uge har eleverne en sangtime, hvor alle skal synge sammen. Eleverne bliver præsenteret for et bredt udsnit af hovedsalig danske, men også udenlandske sange i flere forskellige genrer. Nogle sange øves linje for linje, hvis det skønnes at kun få kender sangen i forvejen, men de fleste sange synges der bare med på. Vi tager udgangspunkt i DGI sangbogen og supplerer med forskellige andre sange som udleveres og sættes i mappe fra gang til gang. Vi lægger vægt på at elevernes skal kende gode traditionelle sange, morgensange, folkelige sange, fædrelandssange og ikke kun de mest populære sange. Nogle sange øves til optræden for andre, fx i forbindelse med arrangementer på skolen, eller hvis vi skal give et nummer når vi er på rejse i fremmede lande. Her deles ofte op i drenge/piger, evt. er der en lille gruppe som synger udvalgte steder, og nummeret arrangeres til koncerten.
Mål:
At eleverne bliver bedre til at synge. At de oplever fællesskab ved at synge sammen. At eleverne lærer at følge en sang direktion og prøver at optræde for andre. At de føler de kender et bredt udvalg af gode danske sange, da det er en stor del af det at være dansk.
Timetal: 30 timer
Marie Klit, Henrik Nørgaard
1.18 10. klassesundervisning/virksomhedsbesøg
Formål:
At eleverne skal udfordres i at tage ansvar for deres eget liv og uddannelse, at de skal øve sig i at lave projekter sammen med andre og få idéer til at blive til virkelighed.
Indhold:
Der holdes oplæg om forskellige emner, og eleverne stilles forskellige udfordringer og opgaver, som de selv skal arbejde med.
Eleverne kommer på virksomhedsbesøg hos lokale virksomheder.
Eleverne får også redskaber til, hvordan de holder gode fremlæggelser og laver flot layout på større skriftlige opgaver/afleveringer.
Emner:
Ansvar for eget liv og uddannelse
Lave små arrangementer for de andre elever på VE.
Mål:
At 10. klasses eleverne oplever de er voksne nok til at få ansvar, at de udvikler deres organisatoriske evner og får lov til at prøve ting af i lokalsamfundet og hjemme på skolen.
At blive uddannelsesparat
Timetal: 20
Karin Jensen/Lone Søe
1.19: Ordblindeundervisning 8. og 9. klasse
Formål:
At få styr på de tekniske hjælpemidler som du er tildelt via SU-styrelsen og tilegne læringsstrategier som kan kompensere for at du er ordblind
Indhold:
Installering af ekstra programmer som du kan have glæde af. Intro til cd-ord og Intowords som du er tildelt via SU-styrelsen. Intro til brug af telefon i undervisningen, som ekstra hjælpemiddel når der skal læses tekster. Træning i at skrive og stave, ekstra tests på særlige vilkår, så prøvesituationen bliver øvet (særligt for 9. klasses-elever)
Mål:
At du i løbet af skoleåret har styr på de teknologiske ordblinde-hjælpemidler du skal bruge i de forskellige fag, og at du har de bedste forudsætninger for at klare dig godt i undervisningen og til prøverne.
Timetal: 40
Eksterne lærere fra VUC Fyn
1.20: Ordblindeundervisning for 10. klasseselever.
Formål: Hvis du går i 10. klasse, har vi et særligt ordblindeforløb til dig. Du skal blive bedre klædt på til at tackle dine vanskeligheder.
Indhold:
Vi har eksterne undervisere på i perioder, som fra starten af laver en grundig udredning af dine vanskeligheder. Herefter vil du få målrettet undervisning sammen med andre ordblinde elever, så du bliver endnu mere fortrolig med dine IT-hjælpeværktøjer, får redskaber til at forbedre din skrivning og læsning og bliver godt klædt på til 10. klasses-prøverne i dansk, engelsk og matematik.
Mål:
Du skal acceptere at du er ordblind med alt hvad dette indebærer. Dernæst skal du være fortrolig med IT-hjælpemidlerne, så du har de bedste forudsætninger for at komme godt igennem en ungdomsuddannelse.
Timetal: 80 timer pr elev
Eksterne lærere fra VUC-Fyn
Praktiske Fag
2.1 Køkken
Formålet med undervisningen er: – At lære eleverne ansvarlighed. – At lære eleverne at samarbejde om et fælles mål. – At styrke elevernes selvtillid ved at have succesoplevelser. – At give eleverne en viden om hygiejne. – At give eleverne en viden om ernæring og lære dem om sund mad. – At udvide elevernes horisont med hensyn til anderledes ( ofte udenlandsk ) mad. – At lære eleverne at der er andre og sundere løsninger end færdigretter og at det ofte ikke er mere besværligt eller tidskrævende at fremstille. – At give eleverne en viden om råvarernes oprindelse (gøres f. eks. ved at slagte og sylte m.m.) Indhold:
Eleverne undervises af en faglig uddannet kok i skolens køkken og laver mad til ca. 40 mennesker om dagen. De deles op i grupper med ansvaret for alle dagens måltider. De er medbestemmende indenfor menuer og den daglige planlægning. I køkkenet er det vigtigt at skulle samarbejde om at få en fælles arbejdsopgave færdig til et specifikt tidspunkt. Eleverne deltager i planlægning og udførelse af alle opgaver, dvs. de er med til at handle og på anden måde sørge for råvarer til køkkenet. Skolen er selvforsynende med f. eks kød og en del frugt og grøntsager, så de lærer således også om forarbejdning. Undervisningen er tilrettelagt så eleverne lærer at bage, sylte, lave saft osv. af de råvarer der er tilgængelige lige udenfor i nærmiljøet. EMNER I KØKKENET: -Sundhed i kosten -Personlig hygiejne og påklædning i køkkenet -Hygiejne i forhold til madvarer og opbevaring af disse -Bagning af brød og kager -Syltning og henkogning -Fremstilling af syltetøj og marmelade -Forarbejdelse af råvarer ( både egne, lokale og importerede ) -Tilberedning af råvarer fra alle kategorier ( fx kød, fisk, fjerkræ, grøntsager, ris, gryn og pasta) -Menu sammensætning i forhold til sundhed Mål: At eleverne får en basisviden om mad og madlavning, og tilegner sig nogle færdigheder de kan bruge i deres videre liv. Rikke Andersen, Sara Jensen
2.2 Praktisk
Formålet med undervisningen er:
– At lære eleverne ansvarlighed
– At forbedre deres motorik
– At styrke deres fysik
– At styrke deres selvtillid
– At give eleverne kendskab til brugen af forskellige værktøjer
– At vække deres interesse for forskellige fag
– At lære dem at passe/færdiggøre et stykke arbejde
– At lære dem at samarbejde
Undervisningens tilrettelæggelse:
Undervisningen tilrettelægges så eleverne i løbet af skoleåret bliver præsenteret for forskellige opgaver i de praktiske timer. Selvstændigt og i fællesskab skal de udføre de pålagte opgaver, opleve glæden ved at kunne færdiggøre dem, løse problemer samt få stillet deres nysgerrighed. Der vil gennem hele forløbet blive evalueret. Ved skoleårets afslutning vil der blive udfærdiget en udtalelse, som gør rede for elevernes indsats og færdigheder.
Emner:
– Pasning og fodring af skolens dyr
– Lettere markarbejde
– Køkkenhave
– Almindeligt havearbejde
– Pasning af fyr og brændekløvning
– Bygningsvedligeholdelse (snedker/tømrerarbejde), evt. nybyggeri
– Lettere el-arbejde
Målet er at ruste eleverne til bedre at kunne klare sig på en fremtidig arbejdsplads.
Lasse Rexbye, Tina Høgh Nielsen, Henrik Nørgaard, Thomas Gentsch, Karin Jensen
2.3 Undervisning i rengøring og hygiejne
Formål:
Formålet er at eleverne skal lære at gøre rent på alle skolens områder.
Vi gør hovedrent en gang om ugen, og eleverne prøver i løbet af året mange forskellige rengøringsopgaver. Der gives grundig instruktion i rengøring, der gives løbende konstruktiv kritik og opgaven er ikke færdiggjort før en lærer har tjekket, at den er udført tilfredsstillende.
Emner:
Støvsugning/fejning
Gulvvask med gulvskrubbe og spand
Diverse rengøringsmidler, hvordan de virker, miljøhensyn, påpasselighed (kemi mm)
Rengøring af badeværelse, toilet, brusekabine mm.
Oprydning/fejning på udendørsarealer
Rengøring af stald
Rengøring i køkken
Mål:
At eleverne føler ansvarlighed for, at vi holder skolen pæn og ren. At de gør rent efter dem selv, at de prøver forskellige discipliner indenfor rengøring, og at de opnår en tilfredsstillelse ved at se deres arbejdsresultat. Rengøringsopgaven opfordrer også til samarbejde og tjenstvillighed, da ingen har fri før alle er færdige med deres områder.
Rikke Andersen, Sara Jensen + fredagsvagtlærer
2.4 Idræt, prøveforberedende til FP9
Formål:
At alle elever får kendskab til deres egen krop, hvad de kan udrette med den og hvordan de passer på den. At de får en naturlig glæde ved bevægelse og udfordres i alle mulige idrætslige discipliner.
Indhold:
Undervisningen i idræt er tilrettelagt således, at eleven kommer igennem en bred række af fysiske aktiviteter. I løbet af skoleåret kommer eleven igennem opvarmning, grundtræning, motionscykling, boldspil, slagboldspil, dans, styrketræning, motionsløb, orienteringsløb, krybe/kravle og hænge/hæve-øvelser, samt marchtræning. Undervisning er tilpasset kravene fra Fælles Mål.
Undervisningen foregår primært udendørs, så vidt muligt, ellers i skolen idrætshal. Det tilstræbes at idrætsundervisningen i løbet af skoleåret, giver eleven større indblik i kroppen og dens muligheder samt at eleven får udvidet sine egne, tænkte, fysiske grænser.
Idrætsundervisningen kombineres med jollesejlads, som også bliver et emne man kan bruge i en evt. prøvesituation.
Mål:
At eleverne er i stand til at lave en god fremlæggelse til en prøve i idræt. At eleverne bliver bevidste om vigtigheden af motion og idræt i forhold til at leve et godt, sundt liv.
Der henvises til Fælles Mål for faget idræt.
Timetal: ca. 120 timer
Tina Høgh Nielsen, Henrik Nørgaard
2.5 Jollesejlads
Formål:
At eleverne skal præsenteres for de grundlæggende discipliner indenfor sejlsport. At de bliver trygge ved at færdes i vand og at de får rykket egne grænser.
Indhold:
Vandtilvænning
Svømning i våddragt og med rednings- eller svømmevest
Kæntring i jolle og hvordan man kommer på ret køl
Sejlads for sejl
Mål:
At flere unge mennesker får øjnene op for sejlsportens verden. At de oplever en sejr ved at være ”kaptajn i egen båd”
Timetal: Ca. 25 timer for hver enkelt elev
Lasse Rexbye, Thomas Gentsch, Henrik Nørgaard
2.6 Fællesskab
Formål:
Fællesskab på en efterskole kommer ikke nødvendigvis af sig selv. Derfor tilrettelægges forskellige sjove, hyggelige, udfordrende aktiviteter sammen med elevflokken for at hjælpe dem på vej.
Indhold:
Aktiviteter som udfordrer eleverne socialt og fysisk.
Debat om forskellige aktuelle emner; brugen af mobiltelefoner, færdsel på internettet herunder brug af de sociale medier, opførsel i forhold til hinanden.
Fælles projekter som skal munde ud i et arrangement eller en forestilling.
Mål:
At eleverne oplever et fantastisk fællesskab i løbet af deres efterskoleår. At de selv tager ansvar for at opbygge og vedligeholde fællesskabet og erkender, at det ikke nødvendigvis kommer af sig selv.
Timetal: 20
Henrik Nørgaard og Rikke Andersen
2.7 Cykling
Formål:
Du skal lære, at cyklen er et fantastisk redskab til både motion og transport
Indhold:
Sikkerhed om at færdes på vejene. Teknikker til at blive hurtigere på cyklen. Lær at passe på hinanden. Lær at finde vej uden en mobiltelefon (eller med en mobiltelefon). Unge mennesker i dag har brug for at blive sejere og at lære udholdenhed. Mange er vant til at blive transporteret til alting, og det er hverken godt for sundheden eller for selvtilliden. På en efterskole er det afgørende vigtigt, at eleverne kan bruge cyklen når de skal handle, hæve penge, på biblioteket, til læge. Vi har cykling på skemaet hver uge, og der bliver introduceret
forskellige ruter, så man lærer området omkring skolen at kende. Hen ad vejen bliver ruterne længere, og der køres måske på tid. Når vi skal på telttur eller på udflugt, er det oplagt at bruge cyklerne som transportmiddel. Eleverne kommer naturligvis i god fysisk form i løbet af skoleåret. Cykling er også fortrinlig til genoptræning, da det, i modsætning til løb og boldspil, er ret skånsomt for led og krop.
Mål:
God grundform, succesoplevelser i rygsækken og forhåbentlig en erkendelse af, at man kan bruge cyklen som alternativ til at køre bil, eller til at bruge penge på offentlig transport.
Timeantal: 40
Lærere: Marie Klit og Lasse Wewer
2.8 Brænde fitness
Formål:
Du skal lære din krop at kende, og du skal lære at lave et reelt stykke arbejde.
Indhold:
Teknikker til brændekløvning. Samarbejdsøvelser. Hvordan holder man sig mentalt sund i en travl og digital hverdag. Vi oplever gang på gang, at elever som kommer på efterskole i 8. klasse er umodne og skoletrætte. De har brug for ekstra luft mellem timerne, så de har overskud til at blive dygtige til at gå i skole igen. Første skridt er at få styr på sin krop, sit temperament og få nogle succesoplevelser. Det med at kløve brænde, hvor man laver et stykke fysisk arbejde med et håndgribeligt formål, viser sig gang på at gang at virke på vores efterskole.
Mål:
Komme i bedre form, få redskaber til at skabe sig et godt liv i fremtiden.
Timeantal: 20
Underviser: Henrik Nørgaard
Valgfag:
3.1 Tysk, prøveforberedende til FP9 og FP10
Formål:
Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk, og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om tysk sprog og sprogbrug, samt sprogtilegnelse.
Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling
Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.
Indhold: Der arbejdes med alle 4 kundskabs- og færdighedsområder med udgangspunkt i forskellige emner som skønnes interessante for aldersgruppen og klassetrinet, fx Jung Sein, Sport, Geschichte og Mârchen.
· Kommunikative færdigheder
· Sprog og sprogbrug
· Sprogtilegnelse
· Kultur og samfundsforhold.
Vægtning af den mundtlige kommunikation (forstå – tale) prioriteres højest. Der sigtes på dette hold mod et praktisk brugssprog mere end sproglig korrekthed.
Materialer: Der arbejdes med skønlitteratur, eventyr, film, prosa, tegneserier, aviser, ungdomsmagasiner og relevant materiale fra internettet. Den musiske del som sang og musikgrupper i forskellige genrer vægtes højt.
Computer indgår som en naturlig del af informationssøgningen og skriveprocessen i undervisningen.
Prøveform: Faget er udtræksfag for 9. Klasse. Prøven består af to dele: et selvvalgt emne med en tilhørende disposition samt en besvarelse af prøvespørgsmål til et af årets emner. For 10. Klasse består prøven af en skriftlig og en mundtlig del ifølge Undervisningsministeriets bekendtgørelse.
Evaluering:
· Elevernes målsætning for faget.
· Ud fra fagets krav og mål for undervisningen på disse trin.
· Elev-lærer samarbejdet samt undervisningsforløb.
Mål: Da faget er prøveforberedende henvises der til Fælles Mål
Timetal: 80
Lone Søe Pedersen
3.3 Navigation og sejlads
Formål: At eleverne lærer at sejle vores båd sikkert i de danske farvande, og kender søfartsstyrelsens anbefalinger for hvordan man færdes til søs.
Indhold:
Duelighedsprøven i sejlads for fritidssejlere består af en teori- og en praktikprøve omfattende: TEORI 1. Søvejsregler 2. Navigation 3. Søsikkerhed 4. Forebyggelse og bekæmpelse af brand i mindre fartøjer 5. Beskyttelse af havmiljøet PRAKTIK 6. Fartøjskendskab 7. Styring og manøvrering af et mindre fartøj Vi underviser i teorien som aftenfag, og det praktiske sejlads foregår i vores motorsejler Olivia. Vi skelner mellem en praktisk og en teoretisk duelighedsprøve.
Mål: At eleverne består enten den praktiske eller den praktiske og den teoretiske duelighedsprøve. Se kravene til prøven mere detaljeret på Søfartsstyrelsens hjemmeside. Timetal: Ca. 40 timer
Henrik Ravn og Poul Petersen
3.3 Traktor
Formål:
At tilegne sig teoretisk viden om at køre traktor, for at bestå den teoretiske prøve, dernæst træne kørefærdigheder for at erhverve sig traktorkørekort.
Indhold:
Undervisningen i teori foregår i et klasselokale, hvor der gennemgås det pensum som man bliver hørt i til teoriprøven.
Emner: Krav til bremser, lygter, styretøj, højde, længde, bredde og vægt, samt færdselstavler og færdselsregler, der er relevant for traktor.
Det praktiske (kørsel) foregår i skolens traktor. De indledende lektioner foregår individuelt sammen med kørelæreren, dernæst skal eleverne sammen med en ansvarlig voksen træne færdigheder som at køre rundt om forhindringer, bakke med vogn osv. på skolens område. Al kørsel på vej foregår sammen med kørelæreren.
Mål: At lærer eleverne at færdes sikkert i en traktor, og at bestå køreprøven og få et traktorkørekort.
Kenneth Nielsen, kørelærer
3.4 Ridning/hestepasning
Formål:
At vække elevens interesse for omgang med heste og hvordan man omgås dem, træner heste og rider dem.
Indhold:
Omgang med heste
Udstyr
Røgt og pleje
Fodring af heste
Opsadling
Ridning, herunder dressur, horsemanship, ridebanespringning og ridning i naturen.
Sikkerhed i forhold til alle ovenstående punkter
Mål:
At eleverne bliver dygtige ryttere, som også ansvarligt kan passe en hest selv. Der forberedes til ryttermærke 1 og 2.
Susanna Wisborg
3.5 Madkundskab
Formål:
Eleverne inddrages i planlægningen af undervisningen, der tager
udgangspunkt i elevernes hverdagsliv og forbrugerolle, fødevarebehov i
forhold til sundhed og mødet med andre kulturer. Der kan herigennem
lægges op til debat om livsstil samt rollen som husholdere med ansvaret for
sig selv og fællesskabet.
Indhold:
– Eleverne arbejder med at:
– Planlægge, udføre og vurdere forskellige måltider fra ide, gennem proces, til præsentation
– Tilbereder, undersøger og vurdere måltider i et historisk og kulturelt perspektiv i forhold til råvare, smag, anretning og borddækning
– Analysere og diskutere mad og måltiders betydning for sundhed og livskvalitet
– Planlægge indkøb og lave økonomiske overvejelser
– Planlægge arbejdsprocesser
– Kunne arbejde sikkert og med hensigtsmæssige arbejdsstillinger alene og sammen med andre
– Anvende principper for god og hensigtsmæssig køkkenhygiejne, både hvad angår deres egen færden i køkkenet og håndtering og opbevaring af fødevarer
Mål:
Resultatet af undervisningen er som regel dagens middagsmåltid for alle skolens elever. Hver elev laver mad til ca. 6 personer.
Da faget er prøveforberedende henvises til http://www.faellesmaal.uvm.dk for fagets slutmål.
Rikke Andersen
3.6 Individuel musik guitar/klaver
Formål:
At præsentere eleven for instrumentet, og evt. give videre undervisning i guitar eller klaver.
Indhold:
Nodelære
Teknik
Historisk set
Opbygning af sange/melodier
Akkorder/becifringer
Mål:
At eleven får interesse for at lære at spille et instrument, og tilegner sig nogle færdigheder.
Marie Klit, Lasse Rexbye
3.7 Afspænding på hold
Adskillige forskningsresultater dokumenterer, at afspænding er en effektiv metode til at afhjælpe blandt andet stress og depression samt håndtering af smertetilstande.
Formål og indhold
Formålet med afspænding er:
· at få større overskud, arbejdsglæde og handlekompetence
· at styrke evnen til problemløsning
· at forbedre koncentrationen, opmærksomheden og hukommelsen
· at bidrage til reduktion af træthed og hovedpine
· at bidrage til stressreduktion
· at bidrage til smertelindring og reduktion af søvnproblemer
På holdet vil der være lette øvelser og strækøvelser, og derefter guides deltagerne igennem en afspænding.
Selvom det er et gruppeforløb, lægges der stor vægt på det individuelle perspektiv.
Karin Jensen
3.8 Syning og kreativ undervisning
»Skøre ideer skal have lov til at blive pustet lidt op. Modsat skal læreren forsøge at dæmpe de negative reaktioner, som der tit er over for folk, der er kreative. For den kreative kan virke bizar. Hvad er nu det for noget? Der skal man som lærer skabe et undervisningsklima, hvor det er muligt at være skør og vild og kreativ«.
Af Lone Nyhuus | undervisere@dlf.org
Der vil i løbet af året blive arbejdet med forskellige områder indenfor billedkunst og tekstillære.
Formål
· At fremme den enkelte elevs lyst og interesse i kreativ udfoldelse
· At få viden om tekstiler, grundstoffer og kemiske reaktioner
· At lære forskellige teknikker indenfor håndværket i syværkstedet, herunder kendskab til symaskiner, materialebrug, mønsterbrug, arbejdsstillinger og udregninger/målinger
· At få kendskab til farvelære
· At opleve ”at skabe” noget nyt
· At få mulighed for at afprøve ideer og lade sig inspirere af sig selv og andre
· At opleve fordybelse
· At koble produkt og proces
· At udvikle finmotorikken
· At synliggøre tværfagligheden og at give indblik i at kompetencer indenfor andre faggrupper benyttes.
Karin Jensen
3.9 Træsløjd
Sløjdundervisningen strækker sig fra november til marts. Det tilstræbes at eleven får mulighed for at arbejde selvstændigt eller i grupper med værktøj, forskellige typer træ/materialer, opmålings- og bearbejdningsmetoder ud fra tegninger. Eleven gennemgår en introduktion af forskellige, valgte typer værktøj og tilegner sig viden omkring bearbejdning af forskellige typer træ. Eleven vil lærer forskellige former for overfladebehandlinger og finish af produktet.
Det ønskes at eleven får muligheden for at lave et emne, ud fra eget ønske- og at emnet færdiggøres med et tilfredsstillende resultat.
Lasse Rexbye, Thomas Gentsch
Øvrig undervisning
4.1 Lejrskole (Udlandsrejse)
Formål:
Vi har i de seneste ti år rejst længere væk i op til 14 dage med alle eleverne. Vi vil gerne åbne elevernes øjne for verden, lære dem hvordan man rejser og møder nye mennesker og kulturer i fremmede lande.
Indhold:
Først og fremmest får eleverne en grundig introduktion hjemmefra til det land eller område vi skal besøge. Vi opstiller regler for hvordan man opfører sig, påklæder sig osv. når man rejser med Vestfyns Efterskole. Vi forsøger at leve efter de normer og regler der hersker i det pågældende land, og vil ikke bare være turister.
Vi snakker om billetter, flyrejsen, pas, hjælper eleven med at søge visum, nogle skal vaccineres, osv.
Der bliver hjemmefra stillet nogle opgaver til alle elever. Alle skal fx skrive dagbog undervejs om hvad de oplever, og det afsættes der tid til på rejsen. I de fleste fag gives opgaver som skal løses undervejs, og der samles op efter rejsen. Mange gange indgår rejsen som pensum til prøvefagene.
Vi forsøger at besøge nogle skoler de steder vi kommer frem, og ser hvordan skolegang foregår i det pågældende land.
Nogle steder kommer eleverne på hjemmebesøg, i Indien eller Tanzania er det dog ikke med overnatning, men foregår typisk fra kl. 10-15. Eleverne ser værternes hjem, hjælper med at tilberede et måltid, møder familiemedlemmer, udveksler gaver, viser billeder og fortæller om Danmark.
Mål:
For nogle elever er det første gang de er ude at rejse længere væk, nogle har aldrig prøvet at flyve før, nogle har aldrig været tvunget til at kommunikere på engelsk. Vi prøver at ruste eleverne til at passe godt på dem selv og deres ting undervejs, de skal selv have pas, penge og billet på sig, og selv udfylde de fornødne papirer undervejs for at komme ind/ud af visse lande.
Marie Klit
4.2 Starttur til Ærø
Indkvartering på havnen i Ærøskøbing og næste aften i Søby
Formål:
At undersøge et område af et stykke dansk natur/kultur og udforske dette område med eleverne. At få eleverne med til at komme tæt på naturen og finde glæde ved at opholde sig udendørs over flere dage og det samtidigt er både sjovt og lærerigt uanset vejr og vind.
At få eleverne til at arbejde for såvel det store fællesskab som det lille fællesskab på køkkenhold. At rykke den enkelte elevs formåen såvel fysisk som psykisk
Indhold:
Cykle 35 km fra skolen til Faaborg, og tilbage igen.
Overnatte udendørs måske for første gang
Lave mad på stormkøkken, handle ind til dette og selv planlægge måltider for et udleveret beløb.
Forskellige aktiviteter, fx boldspil og andet fællesskabsfremmende. Besøg på Marstal Navigationsskole med rundvisning. Besøg på Søby værft med rundvisning.
Få en god oplevelse af at være ude i naturen i flere døgn.
Lave teambuilding
Mål:
At give eleverne en god oplevelse sammen ved at være fælles om forskellige aktiviteter.
At give dem styrke og tro på at de godt kan og kan overskride egne grænser på flere områder og at de senere på skoleåret vil kunne bruge denne fysiske udfordring til at se egen udvikling.
At turen bliver lærerig på mange områder også fagligt og udvikler elevernes sanser
At lave en skriftlig rapport om turen efterfølgende, hvor den enkelte elevs oplevelser står i centrum
Marie Klit
4.3 Afslutningstur
Formål: At få afsluttet skoleåret på en god måde. Udfordre eleverne til at bruge deres kundskaber til at få lavet god mad og arrangere gode soveforhold.
Indhold:
Indkvartering
Madlavning – i hold, hvert hold har ansvaret for et måltid.
Sociale aktiviteter for at fremme fællesskabet
Tid til at hygge sig under friere rammer
Forskellige udflugter med et fagligt indhold
Vandaktiviteter
Mål:
At få afsluttet skoleåret på en hyggelig og fornuftig måde, hvor det ikke skal handle om praktiske ting som oprydning og rengøring. At være sammen uden elektronik og faglige krav og sige farvel til hinanden på en dejlig måde.
Marie Klit
4.4 10. Klasses opgave/brobygning
Formål:
At lave den obligatoriske 10. klasses-opgave og komme i obligatorisk brobygning 1 eller 2 uger.
Indhold:
Eleverne i 10. Klasse vælger på hvilken eller hvilke ungdomsuddannelser de vil i brobygning, alternativt kan de vælge erhvervsrettet praktik et sted som skolens vejleder eller de selv tager kontakt til. Brobygningsforløbet varer i en eller to uger, og inden for disse uger skal Den Obligatoriske Selvvalgte Opgave skrives.
Umiddelbart i forlængelse af disse to uger fremlægger eleverne deres opgaver for de involverede lærere og evt. de andre elever.
Mål:
At eleverne kan undersøge forskellige uddannelsesmuligheder og blive afklaret med hvad de skal tilmelde sig året efter.
4.5 Husformiddag d. 23. oktober
Formål:
Sammenhold og trivsel inden for de forskellige elevhuse
Indhold:
Sociale fællesskabsfremmende aktiviteter
Mål:
Trivsel for den enkelte og for flokken som helhed
Alle huslærere!
4.5 Pige/drengearrangement 22. maj
Formål:
Vi vil gerne styrke fællesskabet indbyrdes blandt drengene og pigerne. Nogle gange er det godt at skille kønnene og give dem oplevelser hver især som de kan dele.
Indhold:
Forskellige sociale aktiviteter. Eks. at lave mad sammen. Det kan også indeholde noget med at prøve grænser (klatring, søsport, eks.), eller at alle skal lære noget nyt (at danse el. lign).
Mål:
At pigegruppen og drengegruppen laver noget sammen som styrker deres fællesskab. De har mulighed for at være alene uden at det andet køn er til stede, de når at savne dem, og nyder når de andre kommer hjem og kan fortælle hvad de har oplevet uden de andre.
Alle lærere
4.6 Unge på flugt – 7. og 8. april 2018
Formål:
Eleverne skal i et døgn opleve hvordan det er at være på flugt
Indhold:
Ungdommens Røde Kors planlægger og udfører arrangementet, her er hvad de skriver på deres hjemmeside:
Unge på Flugt er et læringsrollespil, som giver jeres elever i 7.-10. klasse et unikt indblik i, hvad det vil sige at være på flugt.
Vi tilbyder flugten fra Somalia, et 24 timers rollespil, der er rettet imod 8.-10. klasse og flugten fra Congo, et 4 timers rollespil for 7.-10. klasse.
Eleverne får en oplevelse med stof til eftertanke, når de som somaliske familier eller congolesiske børn må flygte fra krig, korruption, sult og fattigdom for at finde tryghed i et fremmed land.
Undervejs møder eleverne en lang række udfordringer, når de skal skaffe sig udgang fra hjemlandet, klare sig gennem checkpoints, afhøres af de danske myndigheder og meget andet.
Med rollespillet som læringsform ruster Unge på Flugt jeres elever til at forholde sig mere nuanceret og kritisk til flygtningeproblematikker, når de møder dem i hverdagen. Dermed skaber spillet grobund for øget tolerance og forståelse mellem mennesker.
Mål:
Eleverne skal både lære noget om sig selv (overskride grænser, blive presset på egen krop) og noget om at være flygtning. Forhåbentlig kan de efterfølgende bedre forstå hvad de flygtninge, som lander i Danmark, har været igennem.
Instruktører: Ungdommens Røde Kors (mange af skolens lærere vil være praktiske hjælpere undervejs)
Marie Klit
4.7 Introture til Birkholm
Formål:
Alle elever bliver introduceret til vores båd, øen Birkholm og møder vores dyr på Birkholm.
Indhold:
Vi tager af sted i fire hold som også er kønsopdelt. Vi vil gerne have at alle elever lærer vores båd at kende, får sikkerhedsinstrukser ombord, prøver at sejle båden, ser på et søkort hvor vi er og prøver at lave ”mand over bord”-øvelse. For at tilgodese pigerne er det hensigtsmæssigt at gøre dette kønsopdelt, da pigerne ellers typisk står lidt i baggrunden. På Birkholm laves der rundvisning og præsentation af de forskellige steder. Alle elever har hørt øens historie i en fortælletime forinden. Lærerne tilbyder forskellige aktiviteter på Birkholm: Arbejde med skolens får (indfangning, sortering, klippe ”back shit”), oplæring i traktorkørsel (det grundlæggende, under kyndig vejledning), gåtur på øen, bål om aftenen.
Mål:
At eleverne tager stilling til om de gerne vil deltage i navigationsundervisning, at alle får en grundig sikkerhedsinstruks på vores båd, at eleverne får en basiskendskab til øen Birkholm og at styrke henholdsvis pige- og drenge-fællesskabet.
Thomas Gentsch, Poul Petersen, en huslærer fra hvert hus
4.8 Besøg i den fynske landsby
Formål:
Opleve en del af den fynske kulturarv og få mere viden om, hvordan man levede i gamle dage.
Indhold:
Praktisk information
Opgaveløsning i Landsbyen
Rundvisning
Forud for besøget arbejdes der med emnet i både historie og i dansktimerne
Vi taler om de gamle danske husdyr, som vi også har på efterskolen
Mål:
At eleverne får en forståelse af, hvordan det har været at leve i gamle dage, at de tilegner sig viden historisk set og bliver præsenteret for periodens litteratur.
Lærer: Lone Søe, Rikke Andersen og Karin Jensen
Formål: At eleverne får øjnene op for, at livsstil, sundhed og velvære hører tæt sammen. At de selv kan lave små justeringer i dagligdagen for at tabe sig, komme i bedre form, og have det bedre med sig selv.
Indhold: Vi vil gerne undgå, at vores elever vokser unødigt under et efterskoleophold pga. alt for meget chips, sodavand og købekager/slik. Desuden vil vi undervise i hvorfor hjemmelavet mad er bedre end færdigretter, og hvordan man køber ind så man undgår alt for mange tilsætningsstoffer, tomme kalorier, osv.
Mål: At vores elever får et godt fundament for at leve et sundt liv, have overskud til at studere eller arbejde, og have det godt, såvel fysisk som psykisk.
4.9 Husaktivitet d. 13. september
Formål:
At eleverne i hvert deres hus får en social oplevelse sammen for at styrke deres sammenhold i husene.
Indhold:
Indhold:
Huslærer planlægger aktiviteten så den tilgodeser, at eleverne både bliver udfordret på samarbejde og at de får nogle hyggelige timer sammen. Et drengehus har været i skoven, et pigehus har arbejdet med brænde, et andet pigehus har malet udsmykning til deres hus.
Mål:
At give huseleverne et endnu nedre fundament for at trives sammen i huset.
Lærer: Lone Søe, Henrik N, Tina, Thomas, Karin og Lasse
4.10
4.11 Praktik
Formål:
Alle vores elever skal prøve hvad det vil sige at være i erhvervspraktik og at skulle passe et rigtigt arbejde i en hel dag ad gangen.
Indhold:
Forberedelse på hvad det vil sige at være i praktik
At finde en praktikplads, gerne selv, ellers med hjælp fra en lærer
Besøg hos praktikværten
Få styr på de praktiske ting, mødetider, transport, påklædning, madpakke
Gennemføre praktikken
Opfølgning på praktikken efterfølgende, skriftligt
Evaluering sammen med praktikvært og praktiklærer
Mål:
At blive mere afklaret i forhold til sin fremtidige uddannelse. At få mod på at få et fritidsjob.
4.12 Læsning
Formål: At skabe gode rammer for elevernes læsning
Indhold:
Vi sørger for, at eleverne kommer på biblioteket for at låne bøger, så de altid har en bog til rådighed. De som har svært ved at læse får adgang via E17.
I nogle tilfælde udfyldes boganmeldelser.
I nogle tilfælde er der opgaver til de bøger, eleverne læser.
Mål:
At alle elever får et naturligt forhold til læsning, at de bliver ”fanget” af indholdet i en bog, og selv vil vælge denne form for ”underholdning”. At eleverne bliver bedre til at læse!