Menu
Boglige fag 1
1.1) Dansk, prøveforberedende
1.3) Matematik, prøveforberedende
1.5) Engelsk, prøveforberedende
1.6) Tysk, prøveforberedende
1.7) Naturfag (biologi, geografi, fysik/kemi) prøveforberedende 8. og 9.
1.8) Fysik/kemi for 10. klasse
1.11) Kulturfag (historie) prøveforberedende
1.12) Kulturfag (samfundsfag) prøveforberedende
1.13) Kristendomskundskab prøveforberedende
1.14) Fortælletime
1.15) Kommunikation og formidling
1.17) Sangtime
1.18) 10. klassesundervisning – EUD
1.19) Ordblindeundervisning
Praktiske fag 2
2.1) Køkken
2.2) Praktisk
2.3) Undervisning i hygiejne og rengøring
2.4) Idræt
2.5) Jollesejlads
2.6) Fællesskab
2.7) Cykling
2.8) Motion/bevægelse
Valgfag 3
3.1) Sejlads/navigation
3.2) Rollespil
3.3) Traktor
3.4) Ridning/heste
3.6) Individuel Musik guitar/klaver
3.7) Afspænding på hold
3.8) Syning og kreativ undervisning
3.9) Træsløjd
Øvrig undervisning 4
4.1) Lejrskole (udlandsrejse)
4.2) Starttur – Birkholm
4.3) Afslutningstur Port Arthur
4.4) 10. Klasses DOSO/brobygning
4.5) Husmøder med forældre d. 8. september
4.8) Frøbjerg Festspil: Shrek
4.11) Praktik
4.12) Samlet plan for inklusion på Vestfyns Efterskole
4.13) Specialundervisning på Vestfyns Efterskole
Værdigrundlag for Vestfyns Efterskole
Vi er meget bevidste om vigtigheden af at besidde grundlæggende praktiske kundskaber, og vi mener, at vekslen mellem praktisk og boglig undervisning styrker indlæringen.
Vi arbejder ud fra, at enhver er en uundværlig del af det store fællesskab, og at det at være en del af et fællesskab styrker individet.
Vi vil gerne vise de unge mennesker, hvor vores fødevarer kommer fra, og vi vil gerne lære dem at være kritiske over for, hvad de putter i munden, og at sætte pris på kvalitet.
Vi mener, at ved, at vi presser hver enkelt elev ud i situationer, hvor det måske gør lidt ondt, og eleverne et øjeblik mister fodfæste, styrker og udvikler vi deres personlighed.
Vi arbejder ud fra, at alle mennesker grundlæggende er lige meget værd uanset hudfarve, evner, religion og baggrund.
Boglige Fag
Formål:
Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse.
Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre.
Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion.
Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab.
Indhold/metode:
Det talte sprog
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
hjælpemidler der bedst støtter hensigten
Det skrevne sprog – læse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Det skrevne sprog – skrive
Sprog, litteratur og kommunikation
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
argumentation, manipulation, formidling af viden samt sprogets poetiske funktion
Mål:
Da faget er prøveforberedende og står mål med folkeskolens prøveforberedende undervisning, henvises der til http://www.faellesmaal.uvm.dk for fagets slutmål.
Faget er obligatorisk
Timetal: 156
Karin Jensen, Anna Petersen
1.3 Matematik – prøveforberedende til FP9 og FP10
Formål:
Formålet med undervisningen er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. De skal kunne analysere og argumentere matematisk i arbejdet med forskellige emner og problemstillinger.
Tilrettelæggelse:
Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare at matematik er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Undervisningen skal fremme nysgerrigheden, fantasien og indlevelsen.
Den daglige undervisning skal sikre at eleverne kan leve op til målene beskrevet i faghæftet matematik.
Udgangspunktet er portalen matematik.gyldendal.dk.
Der vil gennem hele forløbet være skriftlige afleveringer, samt jævnlige færdighedsregninger.
Undervisningen vil være tavlegennemgang, individuelt arbejde samt arbejde i grupper.
Emner:
Da faget er prøveforberedende og står mål med folkeskolens prøveforberedende undervisning, henvises der til www.faellesmaal.uvm.dk for fagets slutmål.
Faget er obligatorisk.
Timetal: 120
Erik Rolf Møller og Tina Høgh Nielsen
1.5 Engelsk – prøveforberedende til FP9 og FP10
Formål:
Formålet med undervisningen er, at videreudvikle elevens kommunikative kompetencer; såvel skriftligt som mundtligt, således at eleven er i stand til at afslutte 9. eller 10. klasse med prøve.
Indhold/metode:
Undervisningen er emnebaseret, således at væsentlige aspekter af den engelsktalende verdens mangfoldige kulturer og samfundsforhold inddrages og er med til at underbygge elevens forståelse af det engelske sprogs nuværende udbredelse og anvendelse.
Gennem arbejdet med forskellige skønlitterære og faglitterære genrer, som noveller, uddrag af romaner, sang/musik, dokumentarer, avisartikler, almen faglitteratur og gennem lytteøvelser i form af radioudsendelser, musik og film maksimeres elevens kendskab til og bevidsthed om det engelske sprogs grundlæggende strukturer og den engelske sprogbrug, således at eleven kan fremsætte egne synspunkter og indgå aktivt i en diskussion om et givent, relevant emne.
Gennem de skriftlige afleveringer opøves elevens evne til at udtrykke sig præcist og nuanceret om relevante emner og abstrakte begreber, der har betydning for og berøring med de engelsksprogede lande egenart, ungdomskulturer eller andre centrale emner.
Undervisningen foregår i videst mulige omfang på engelsk, gennemgangen af grammatiske emner undtaget.
Tilrettelæggelsen af undervisningen bliver foretaget med største mulig hensyntagen til den enkelte elevs evner og kompetencer. Det vil sige at undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs faglige niveau. Eleverne er fra skolestart med til at bestemme hvilke overordnede emner der arbejdes med i løbet af skoleåret, ved dette menes at eleverne får medbestemmelse og derved forøget motivation. Tillige er engelskundervisningen tilpasset så den indfrier seneste krav fra Fælles Mål.
Mål:
Målet med undervisning er, at eleven bliver i stand at forstå læst og talt engelsk, samt beherske den basale fonetik og intonation og opnå et relevant ordforråd, som sætter eleven i stand til at udtrykke sig nuanceret gennem elevoplæg, almen samtale og længere fremlæggelser.
Da faget er prøveforberedende og står mål med folkeskolens prøveforberedende undervisning, henvises der til www.faellesmaal.uvm.dk for fagets slutmål.
Faget er obligatorisk.
Timetal: 85,5 (+ to ugers udlandsrejse hvor man hovedsalig skal klare sig på engelsk)
Anna Petersen, Erik Rolf Møller
1.6 Tysk, prøveforberedende til FP9 og FP10
Formål:
Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk, og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om tysk sprog og sprogbrug, samt sprogtilegnelse.
Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling.
Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.
Indhold:
Der arbejdes med alle 4 kundskabs- og færdighedsområder med udgangspunkt i forskellige emner som skønnes interessante for aldersgruppen og klassetrinet, fx ”Jung sein”, ”Sport”, Musik/Festivals”, ”Berlin”, ”Richtig aussehen”.
Vægtning af den mundtlige kommunikation (forstå – tale) prioriteres højest. Der sigtes på dette hold mod et praktisk brugssprog mere end sproglig korrekthed.
Materialer:
Der arbejdes med portalen tysk.gyldendal.dk, samt evt. lidt forskelligt andet materiale fra nettet mm. Den musiske del som sang og musikgrupper i forskellige genrer vægtes højt.
Computer indgår som en naturlig del af informationssøgningen og skriveprocessen i undervisningen.
Prøveform:
Faget er udtræksfag for 9. Klasse. Prøven består af to dele: et selvvalgt emne med en tilhørende disposition samt en besvarelse af prøvespørgsmål til et af årets emner. For 10. Klasse består prøven af en skriftlig og en mundtlig del ifølge Undervisningsministeriets bekendtgørelse.
Evaluering:
Mål:
Da faget er prøveforberedende henvises der til Fælles Mål.
Timetal: 80
Ditte Hovmand
1.7 Naturfag FP9
Undervisningen i biologi, geografi og fysik/kemi foregår fælles idet der forberedes til den mundtlige fællesfaglige prøve i naturfag.
Formålet med undervisningen er at give eleverne et godt naturfagligt fundament, så de kan bruge denne viden i deres dagligdag og evt. kommende uddannelse. Vi vil gøre dem nysgerrige på den verden der omgiver os, og lære dem at undersøge forskellige problemstillinger ud fra en faglig og praktisk vinkel.
Indhold:
Der arbejdes både praktisk og bogligt orienteret ud fra følgende:
Fokus på de fire naturfaglige kompetencer: Undersøgelse, perspektivering, modellering og kommunikation. Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetencer inddrages. Nedenfor er beskrevet en række eksempler på, hvad der med skiftende fokus kan arbejdes med i undervisningen.
Undersøgelseskompetencen: Eleven kan …
Modelleringskompetencen: Eleven kan …
Perspektiveringskompetencen: Eleven kan…
Kommunikationskompetencen: Eleven kan …
Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget.
Mål:
Da faget er prøveforberedende og står mål med folkeskolens prøveforberedende undervisning, henvises der til http://www.faellesmaal.uvm.dk for fagets slutmål.
Timetal: 150 lektioner
Thomas Gentsch og Lasse Rexbye Wewer
1.8 Fysik/kemi 10. klasse:
Formål:
At eleverne får viden omkring den verden de lever i. Og opbygge en nysgerrighed på at undersøge hvordan f. eks energiopsætningen på jorden hænger sammen. Faget gør eleverne klar til at komme videre i uddannelsessystemet ved at være adgangsgivende til gymnasiale uddannelser.
Indhold:
Mål:
Da faget er prøveforberedende henvises der til http://www.faellesmaal.uvm.dk for fagets slutmål.
Erik Rolf Møller
1.11: Kulturfag Prøveforberedende til FP9 i historie
Historie og samfundsfag slået sammen til ”kulturfag”. Dvs. fagene læses samtidig og belyses via emnearbejde.
Formål:
Målet med undervisningen er at eleverne bliver i stand til at berette om historiske begivenheder, formulere historiske problemstillinger og give eksempler på samfundsforandringer, der kan forklares ud fra nuværende værdier og holdninger. Derudover skal de kunne forklare samfundsændringer i Danmarkshistorien, der knytter sig til ændringer i hverdagen for den almindelige borger, samt beskrive forholdet mellem Danmark og andre områder i verden, politisk såvel som kulturelt.
Indhold:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til inden for alle temaerne, at lave en problemstilling, som skal præsenteres ved den mundtlige prøve.
Der arbejdes med forskellige emner eller temaer indenfor de tre hovedemner:
Mål:
Da faget er prøveforberedende og står mål med folkeskolens prøveforberedende undervisning, henvises der til http://www.faellesmaal.uvm.dk for fagets slutmål.
Timetal: 40 lektioner
Rikke Andersen og Tina Høgh Nielsen
1.12: Kulturfag Prøveforberedende til FP9 samfundsfagsprøve
Formål:
Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund.
Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler historie- og samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter.
Undervisningen skal bidrage til, at eleverne på baggrund af et personligt tilegnet værdigrundlag deltager aktivt i samfundsudviklingen. Den enkelte elev skal udvikle ansvarlighed for løsningen af fælles opgaver og erhverve viden om samfundet og dets historiske forudsætninger.
Indhold:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til inden for alle temaerne, at lave en problemstilling, som skal præsenteres ved den mundtlige prøve.
Der arbejdes med forskellige emner eller temaer indenfor de fire hovedemner:
Mål:
Da faget er prøveforberedende henvises der til http://www.faellesmaal.uvm.dk for fagets slutmål.
Timetal: 40 lektioner
Rikke Andersen og Tina Høgh Nielsen
1.13) Kristendomskundskab, prøveforberedende til FP9
Formål:
Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender
og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre.
Indhold:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og
færdigheder, der sætter dem i stand til inden for alle temaerne, at lave en outline som skal præsenteres ved den mundtlige prøve.
Der arbejdes med forskellige emner eller temaer indenfor de fire hovedemner:
Mål:
At eleverne dannes til at være oplyste individer, som kender og har taget stilling til kristendommen som er vores fælles religion. At eleverne er bevidste om kristendommens betydning, både historisk set og i vores nutidige samfund.
Da faget er prøveforberedende henvises der til Fælles Mål.
Timetal: 30
Marie Klit
1.14) Fortælletime
Formål:
At oplive og oplyse eleverne om diverse relevante emner.
Indhold/metode:
Som udgangspunkt er fortælletimen en lyttetime, hvor læreren snakker og eleven lytter. Ind imellem vil det være relevant at bringe elevernes egen viden frem og inddrage dem i en diskussion om dagens emne.
Der kan fortælles en god historie, – fiktiv eller fra det virkelige liv. Der tages ofte fat i relevante emner som rører sig i elevflokken eller i dagens Danmark.
Fortælletimen vil i mange tilfælde overlappe andre fag som dansk, historie, religion osv.
Emner som kan inddrages i fortælletimen: Etik/moral, mobning, hvad kan jeg blive, livshistorier, ”gamle dage” på VE, klima/miljø, andre kulturer, ungdomskulturer, sexualundervisning.
Forud for en ekskursion eller lejrskole bruges fortælletimen til at forberede eleverne på hvad de skal se og opleve, og ruste dem til dagens eller ugens udfordringer.
Mål:
At eleverne tilegner sig en basisviden om diverse forskellige ting. At eleverne kan lære noget fra andres erfaringer, oplevelser eller livshistorier.
Timetal: 30 timer
Karin Jensen
1.17 Sangtime
Formål:
Eleverne skal kende til den danske sangskat, og opleve glæden ved at synge sammen.
Indhold:
Hver uge har eleverne en sangtime, hvor alle skal synge sammen. Eleverne bliver præsenteret for et bredt udsnit af hovedsalig danske, men også udenlandske sange i flere forskellige genrer. Nogle sange øves linje for linje, hvis det skønnes at kun få kender sangen i forvejen, men de fleste sange synges der bare med på. Vi tager udgangspunkt i DGI sangbogen og supplerer med forskellige andre sange som udleveres og sættes i mappe fra gang til gang. Vi lægger vægt på at elevernes skal kende gode traditionelle sange, morgensange, folkelige sange, fædrelandssange og ikke kun de mest populære sange. Nogle sange øves til optræden for andre, fx i forbindelse med arrangementer på skolen, eller hvis vi skal give et nummer når vi er på rejse i fremmede lande. Her deles ofte op i drenge/piger, evt. er der en lille gruppe som synger udvalgte steder, og nummeret arrangeres til koncerten.
Mål:
At eleverne bliver bedre til at synge. At de oplever fællesskab ved at synge sammen. At eleverne lærer at følge en sang direktion og prøver at optræde for andre. At de føler de kender et bredt udvalg af gode danske sange, da det er en stor del af det at være dansk.
Timetal: 30 timer
Marie Klit, Erik Møller, Lasse Wewer
1.19: Ordblindeundervisning
Formål:
At få styr på de tekniske hjælpemidler som du er tildelt via SU-styrelsen og tilegne læringsstrategier som kan kompensere for at du er ordblind
Indhold:
Installering af ekstra programmer som du kan have glæde af. Intro til hjælpemidler som du er tildelt via SU-styrelsen. Intro til brug af telefon i undervisningen, som ekstra hjælpemiddel når der skal læses tekster. Træning i at skrive og stave, indblik i prøver på særlige vilkår, så prøvesituationen bliver øvet (særligt for 9. klasses-elever)
Mål:
At du i løbet af skoleåret har styr på de teknologiske ordblinde-hjælpemidler du skal bruge i de forskellige fag, og at du har de bedste forudsætninger for at klare dig godt i undervisningen og til prøverne.
Tina Høgh Nielsen
Praktiske Fag
2.1 Køkken
Formålet med undervisningen er:
– At lære eleverne ansvarlighed.
– At lære eleverne at samarbejde om et fælles mål.
– At styrke elevernes selvtillid ved at have succesoplevelser.
– At give eleverne en viden om hygiejne.
– At give eleverne en viden om ernæring og lære dem om sund mad.
– At udvide elevernes horisont med hensyn til anderledes ( ofte udenlandsk ) mad.
– At lære eleverne at der er andre og sundere løsninger end færdigretter og at det ofte ikke er mere besværligt eller tidskrævende at fremstille.
– At give eleverne en viden om råvarernes oprindelse (gøres f. eks. ved at slagte og sylte m.m.)
Indhold:
Eleverne undervises af en faglig uddannet kok i skolens køkken og laver mad til ca. 50 mennesker om dagen. De deles op i grupper med ansvaret for alle dagens måltider. De er medbestemmende indenfor menuer og den daglige planlægning. I køkkenet er det vigtigt at skulle samarbejde om at få en fælles arbejdsopgave færdig til et specifikt tidspunkt. Eleverne deltager i planlægning og udførelse af alle opgaver, dvs. de er med til at handle og på anden måde sørge for råvarer til køkkenet. Skolen er selvforsynende med f. eks kød og en del frugt og grøntsager, så de lærer således også om forarbejdning. Undervisningen er tilrettelagt så eleverne lærer at bage, sylte, lave saft osv. af de råvarer der er tilgængelige lige udenfor i nærmiljøet.
EMNER I KØKKENET:
-Sundhed i kosten
-Personlig hygiejne og påklædning i køkkenet
-Hygiejne i forhold til madvarer og opbevaring af disse
-Bagning af brød og kager
-Syltning og henkogning
-Fremstilling af syltetøj og marmelade
-Forarbejdelse af råvarer ( både egne, lokale og importerede )
-Tilberedning af råvarer fra alle kategorier ( fx kød, fisk, fjerkræ, grøntsager, ris, gryn og pasta)
-Menu sammensætning i forhold til sundhed
Mål:
At eleverne får en basisviden om mad og madlavning, og tilegner sig nogle færdigheder de kan bruge i deres videre liv.
Rikke Andersen
2.2 Praktisk
Formålet med undervisningen er:
– At lære eleverne ansvarlighed
– At forbedre deres motorik
– At styrke deres fysik
– At styrke deres selvtillid
– At give eleverne kendskab til brugen af forskellige værktøjer
– At vække deres interesse for forskellige fag
– At lære dem at passe/færdiggøre et stykke arbejde
– At lære dem at samarbejde
Undervisningens tilrettelæggelse:
Undervisningen tilrettelægges så eleverne i løbet af skoleåret bliver præsenteret for forskellige opgaver i de praktiske timer. Selvstændigt og i fællesskab skal de udføre de pålagte opgaver, opleve glæden ved at kunne færdiggøre dem, løse problemer samt få stillet deres nysgerrighed. Der vil gennem hele forløbet blive evalueret. Ved skoleårets afslutning vil der blive udfærdiget en udtalelse, som gør rede for elevernes indsats og færdigheder.
Emner:
– Pasning og fodring af skolens dyr
– Lettere markarbejde
– Køkkenhave
– Almindeligt havearbejde
– Pasning af fyr og brændekløvning
– Bygningsvedligeholdelse (snedker/tømrerarbejde), evt. nybyggeri
– Lettere el-arbejde
Målet er at ruste eleverne til bedre at kunne klare sig på en fremtidig arbejdsplads.
Lasse Rexbye, Tina Høgh Nielsen, Anna Petersen, Thomas Gentsch, Karin Jensen, Erik Rolf Møller
2.3 Undervisning i rengøring og hygiejne
Formål:
Formålet er at eleverne skal lære at gøre rent på alle skolens områder.
Vi gør hovedrent en gang om ugen, og eleverne prøver i løbet af året mange forskellige rengøringsopgaver. Der gives grundig instruktion i rengøring, der gives løbende konstruktiv kritik og opgaven er ikke færdiggjort før en lærer har tjekket, at den er udført tilfredsstillende.
Indhold:
Støvsugning/fejning
Gulvvask med gulvskrubbe og spand
Diverse rengøringsmidler, hvordan de virker, miljøhensyn, påpasselighed (kemi mm)
Rengøring af badeværelse, toilet, brusekabine mm.
Oprydning/fejning på udendørsarealer
Rengøring af stald
Rengøring i køkken
Mål:
At eleverne føler ansvarlighed for, at vi holder skolen pæn og ren. At de gør rent efter dem selv, at de prøver forskellige discipliner indenfor rengøring, og at de opnår en tilfredsstillelse ved at se deres arbejdsresultat. Rengøringsopgaven opfordrer også til samarbejde og tjenstvillighed, da ingen har fri før alle er færdige med deres områder.
Rikke Andersen og Forskellige lærere på skift efter kvartalsskema
2.4 Idræt, prøveforberedende til FP9
Formål:
At alle elever får kendskab til deres egen krop, hvad de kan udrette med den og hvordan de passer på den. At de får en naturlig glæde ved bevægelse og udfordres i alle mulige idrætslige discipliner.
Indhold:
Undervisningen i idræt er tilrettelagt således, at eleven kommer igennem en bred række af fysiske aktiviteter. I løbet af skoleåret kommer eleven igennem opvarmning, grundtræning, motionscykling, boldspil, slagboldspil, dans, styrketræning, motionsløb, orienteringsløb, krybe/kravle og hænge/hæve-øvelser, samt marchtræning. Undervisning er tilpasset kravene fra Fælles Mål.
Undervisningen foregår primært udendørs, så vidt muligt, ellers i skolen idrætshal. Det tilstræbes at idrætsundervisningen i løbet af skoleåret, giver eleven større indblik i kroppen og dens muligheder samt at eleven får udvidet sine egne, tænkte, fysiske grænser.
Idrætsundervisningen kombineres med jollesejlads, som også bliver et emne man kan bruge i en evt. prøvesituation.
Mål:
At eleverne er i stand til at lave en god fremlæggelse til en prøve i idræt. At eleverne bliver bevidste om vigtigheden af motion og idræt i forhold til at leve et godt, sundt liv.
Der henvises til Fælles Mål for faget idræt.
Timetal: ca. 60 timer
Tina Høgh Nielsen, Lasse Wewer
2.5 Jollesejlads
Formål:
At eleverne skal præsenteres for de grundlæggende discipliner indenfor sejlsport. At de bliver trygge ved at færdes i vand og at de får rykket egne grænser.
Indhold:
Vandtilvænning
Svømning i våddragt og med rednings- eller svømmevest
Kæntring i jolle og hvordan man kommer på ret køl
Sejlads for sejl
Teori (sejlads)
Jolle er en del af idrætsundervisningen, og derfor kommer alle elever igennem jolle 3-4 gange i 1. skema. I 4. skema er jolle et valgfag.
Mål:
At flere unge mennesker får øjnene op for sejlsportens verden. At de oplever en sejr ved at være ”kaptajn i egen båd”
Timetal: Ca. 25 timer for hver enkelt elev
Lasse Rexbye, Thomas Gentsch, Tina Høgh Nielsen
2.6 Fællesskab
Formål:
Fællesskab på en efterskole kommer ikke nødvendigvis af sig selv. Derfor tilrettelægges forskellige sjove, hyggelige, udfordrende aktiviteter sammen med elevflokken for at hjælpe dem på vej.
Indhold:
Aktiviteter som udfordrer eleverne socialt og fysisk.
Debat om forskellige aktuelle emner; brugen af mobiltelefoner, færdsel på internettet herunder brug af de sociale medier, opførsel i forhold til hinanden.
Fælles projekter som skal munde ud i et arrangement eller en forestilling.
Mål:
At eleverne oplever et fantastisk fællesskab i løbet af deres efterskoleår. At de selv tager ansvar for at opbygge og vedligeholde fællesskabet og erkender, at det ikke nødvendigvis kommer af sig selv.
Timetal: 20
Tina Høgh Nielsen og Rikke Andersen
2.7 Cykling
Formål:
Du skal lære, at cyklen er et fantastisk redskab til både motion og transport
Indhold:
Sikkerhed om at færdes på vejene. Teknikker til at blive hurtigere på cyklen. Lær at passe på hinanden. Lær at finde vej uden en mobiltelefon (eller med en mobiltelefon). Unge mennesker i dag har brug for at blive sejere og at lære udholdenhed. Mange er vant til at blive transporteret til alting, og det er hverken godt for sundheden eller for selvtilliden. På en efterskole er det afgørende vigtigt, at eleverne kan bruge cyklen når de skal handle, hæve penge, på biblioteket, til læge. Vi har cykling på skemaet hver uge, og der bliver introduceret forskellige ruter, så man lærer området omkring skolen at kende. Hen ad vejen bliver ruterne længere, og der køres måske på tid. Når vi skal på telttur eller på udflugt, er det oplagt at bruge cyklerne som transportmiddel. Eleverne kommer naturligvis i god fysisk form i løbet af skoleåret. Cykling er også fortrinlig til genoptræning, da det, i modsætning til løb og boldspil, er ret skånsomt for led og krop.
Mål:
God grundform, succesoplevelser i rygsækken og forhåbentlig en erkendelse af, at man kan bruge cyklen som alternativ til at køre bil, eller til at bruge penge på offentlig transport.
Timeantal: 40
Lærere: Marie Klit, Lasse Wewer, Erik Rolf Møller
Valgfag:
3.1 Navigation og sejlads
Formål: At eleverne lærer at sejle vores båd sikkert i de danske farvande, og kender søfartsstyrelsens anbefalinger for hvordan man færdes til søs.
Indhold:
Duelighedsprøven i sejlads for fritidssejlere består af en teori- og en praktikprøve omfattende:
TEORI
1. Søvejsregler
2. Navigation
3. Søsikkerhed
4. Forebyggelse og bekæmpelse af brand i mindre fartøjer
5. Beskyttelse af havmiljøet
PRAKTIK
6. Fartøjskendskab
7. Styring og manøvrering af et mindre fartøj
Vi underviser i teorien som aftenfag, og det praktiske sejlads foregår i vores motorsejler Olivia. Vi skelner mellem en praktisk og en teoretisk duelighedsprøve.
Mål: At eleverne består enten den praktiske eller den praktiske og den teoretiske duelighedsprøve. Se kravene til prøven mere detaljeret på Søfartsstyrelsens hjemmeside.
Timetal: Ca. 40 timer
Henrik Ravn, Erik Møller, Poul Petersen
3.3 Traktor
Formål:
At tilegne sig teoretisk viden om at køre traktor, for at bestå den teoretiske prøve, dernæst træne kørefærdigheder for at erhverve sig traktorkørekort.
Indhold:
Undervisningen i teori foregår i et klasselokale, hvor der gennemgås det pensum som man bliver hørt i til teoriprøven.
Emner: Krav til bremser, lygter, styretøj, højde, længde, bredde og vægt, samt færdselstavler og færdselsregler, der er relevant for traktor.
Det praktiske (kørsel) foregår i skolens traktor. De indledende lektioner foregår individuelt sammen med kørelæreren, dernæst skal eleverne sammen med en ansvarlig voksen træne færdigheder som at køre rundt om forhindringer, bakke med vogn osv. på skolens område. Al kørsel på vej foregår sammen med kørelæreren.
Mål: At lære eleverne at færdes sikkert i en traktor, og at bestå køreprøven og få et traktorkørekort.
Jakob og Bo, kørelærere fra Assens
3.4 Ridning/hestepasning
Formål:
At vække elevens interesse for omgang med heste og hvordan man omgås dem, træner heste og rider dem.
Indhold:
Omgang med heste
Udstyr
Røgt og pleje
Fodring af heste
Opsadling
Ridning, herunder dressur, horsemanship, ridebanespringning og ridning i naturen.
Sikkerhed i forhold til alle ovenstående punkter
Mål:
At eleverne bliver dygtige ryttere, som også ansvarligt kan passe en hest selv. Der forberedes til ryttermærke 1 og 2.
Sara Nissen
3.6 Individuel musik guitar/klaver
Formål:
At præsentere eleven for instrumentet, og evt. give videre undervisning i guitar eller klaver.
Indhold:
Nodelære
Teknik
Historisk set
Opbygning af sange/melodier
Akkorder/becifringer
Mål:
At eleven får interesse for at lære at spille et instrument, og tilegner sig nogle færdigheder.
Marie Klit, Lasse Rexbye
3.7 Afspænding på hold
Formål og indhold
Indholdet med afspænding er:
Karin Jensen
3.8 Syning og kreativ undervisning
»Skøre ideer skal have lov til at komme frem og derved en fordybelse for den enkelte elev, der vælger dette fag.
Der vil i løbet af året blive arbejdet med forskellige områder indenfor billedkunst og tekstillære.
Formål
Karin Jensen
3.9 Træsløjd
Sløjdundervisningen strækker sig fra november til marts. Det tilstræbes at eleven får mulighed for at arbejde selvstændigt eller i grupper med værktøj, forskellige typer træ/materialer, opmålings- og bearbejdningsmetoder ud fra tegninger. Eleven gennemgår en introduktion af forskellige, valgte typer værktøj og tilegner sig viden omkring bearbejdning af forskellige typer træ. Eleven vil lærer forskellige former for overfladebehandlinger og finish af produktet.
Det ønskes at eleven får muligheden for at lave et emne, ud fra eget ønske- og at emnet færdiggøres med et tilfredsstillende resultat.
Lasse Rexbye
Øvrig undervisning
4.1 Lejrskole (Udlandsrejse)
Formål:
Vi har i de seneste mange år rejst længere væk i op til 12 dage med alle eleverne. Vi vil gerne åbne elevernes øjne for verden, lære dem hvordan man rejser og møder nye mennesker og kulturer i fremmede lande.
Indhold:
Først og fremmest får eleverne en grundig introduktion hjemmefra til det land eller område vi skal besøge. Vi opstiller regler for hvordan man opfører sig, påklæder sig osv. når man rejser med Vestfyns Efterskole. Vi forsøger at leve efter de normer og regler der hersker i det pågældende land, og vil ikke bare være turister.
Vi snakker om billetter, flyrejsen, pas, hjælper eleven med at søge visum, nogle skal vaccineres, osv.
Der bliver hjemmefra stillet nogle opgaver til alle elever. Alle skal fx skrive dagbog undervejs om hvad de oplever, og det afsættes der tid til på rejsen. I de fleste fag gives opgaver som skal løses undervejs, og der samles op efter rejsen. Mange gange indgår rejsen som pensum til prøvefagene.
Vi forsøger at besøge nogle skoler de steder vi kommer frem, og ser hvordan skolegang foregår i det pågældende land.
Nogle steder kommer eleverne på hjemmebesøg, i Indien eller Tanzania er det dog ikke med overnatning, men foregår typisk fra kl. 10-15. Eleverne ser værternes hjem, hjælper med at tilberede et måltid, møder familiemedlemmer, udveksler gaver, viser billeder og fortæller om Danmark.
Mål:
For nogle elever er det første gang de er ude at rejse længere væk, nogle har aldrig prøvet at flyve før, nogle har aldrig været tvunget til at kommunikere på engelsk. Vi prøver at ruste eleverne til at passe godt på dem selv og deres ting undervejs, de skal selv have pas, penge og billet på sig, og selv udfylde de fornødne papirer undervejs for at komme ind/ud af visse lande.
Marie Klit og de øvrige rejselærere
4.2 Starttur til Birkholm
Cykling til Ballen Havn, overfart til Birkholm hvor eleverne har 4 overnatninger.
Formål:
At undersøge et område af et stykke dansk natur/kultur og udforske dette område med eleverne. At få eleverne med til at komme tæt på naturen og finde glæde ved at opholde sig udendørs over flere dage og det samtidigt er både sjovt og lærerigt uanset vejr og vind.
At få eleverne til at arbejde for såvel det store fællesskab som det lille fællesskab på køkkenhold. At rykke den enkelte elevs formåen såvel fysisk som psykisk. At overskride egne grænser ved at sætte sig nye mål.
Indhold:
Cykle 50 km fra skolen til Ballen på Sydfyn.
Overnatte udendørs i telt, måske for første gang. Slå telt op, pakke sammen, osv. (LW)
Lave mad på stormkøkken i køkkenhold med udleverede ingredienser. (Alle lærere)
Forskellige aktiviteter, fx boldspil og andet fællesskabsfremmende.
Dagbogsskrivning hver dag for at træne skrivefærdigheder og for at sætte ord på dagens store og små oplevelser.
Fortælletime: Birkholms historie – undervisning MK
Samfundsfag – hvem er jeg? – undervisning RA
Gåtur med fokus på naturen på Birkholm – fugle, planter, livet i vandet. (MK)
Sjov i vand, leg med gummibåd, boldspil – idræt (HN, TH, EM)
Praktiske opgaver på Birkholm
Indfangning af får og køer og læsning på kvægpram. Dyretransport til Lehnskov strand og hjem til VE. (HN)
Sikkerhedsinstruks på skolebåden Olivia for alle elever. Alle prøver at styre båden, kigger på navigations-skærm og laver ”mand over bord”. Der instrueres i brug af redningsvest på alle tidspunkter og hvordan redningsflåden virker. (TG)
Få en god oplevelse af at være ude i naturen i flere døgn.
Lave teambuilding
Madlavning på Trangia i køkkenhold ud fra madplaner lagt hjemmefra. Hvordan Trangia fungerer. (LW, HN)
Mål:
At give eleverne en god oplevelse sammen ved at være fælles om forskellige aktiviteter.
At give dem styrke og tro på at de godt kan og kan overskride egne grænser på flere områder og at de senere på skoleåret vil kunne bruge denne fysiske udfordring til at se egen udvikling.
At turen bliver lærerig på mange områder også fagligt og udvikler elevernes sanser
At lave en skriftlig rapport om turen efterfølgende, hvor den enkelte elevs oplevelser står i centrum
Turen foregår uden mobiltelefoner og andre elektroniske kommunikationskanaler, hvilket bidrager til at man er til stede i nuet og har fred for sociale medier.
Marie Klit
4.3 Afslutningstur
Formål: At få afsluttet skoleåret på en god måde. Udfordre eleverne til at bruge deres kundskaber til at få lavet god mad og arrangere gode soveforhold.
Indhold:
Indkvartering
Madlavning – i hold, hvert hold har ansvaret for et måltid.
Sociale aktiviteter for at fremme fællesskabet
Tid til at hygge sig under friere rammer
Forskellige udflugter med et socialt eller fagligt indhold
Mål:
At få afsluttet skoleåret på en hyggelig og fornuftig måde, hvor det ikke skal handle om praktiske ting som oprydning og rengøring. At være sammen uden elektronik og faglige krav og sige farvel til hinanden på en dejlig måde.
Marie Klit
4.4 10. Klasses opgave/brobygning
Formål:
At lave den obligatoriske 10. klasses-opgave og komme i obligatorisk brobygning 1 eller 2 uger.
Indhold:
Eleverne i 10. Klasse vælger på hvilken eller hvilke ungdomsuddannelser de vil i brobygning, alternativt kan de vælge erhvervsrettet praktik et sted som skolens vejleder eller de selv tager kontakt til. Brobygningsforløbet varer i en eller to uger, og inden for disse uger skal Den Obligatoriske Selvvalgte Opgave skrives.
Umiddelbart i forlængelse af disse to uger fremlægger eleverne deres opgaver for de involverede lærere og evt. de andre elever.
Mål:
At eleverne kan undersøge forskellige uddannelsesmuligheder, prøve kræfter med et erhverv og blive afklaret med hvad de skal tilmelde sig året efter.
Lasse Wewer
4.5 Husmøder med forældre d. 8. september
Formål:
Sammenhold og trivsel inden for de forskellige elevhuse
Indhold:
Fælles velkomst og intro til aktiviteter i de forskellige huse. Forældre, huselever og huslærere. Hvert hus (inkl. forældre) samarbejder om en fælles, praktisk aktivitet sammen med den ene huslærer. Den anden huslærer afholder korte, individuelle samtaler med forældre/elev for at spørge til trivsel o. andet.
Der afsluttes med et fælles husmøde med dagsorden så forældrene oplever, hvordan vi arbejder med eleverne i husene.
Mål:
Trivsel for den enkelte og for flokken som helhed. Tidlig kontakt til forældre så vi lærer dem bedre at kende og evt. kan tage os af småproblemer eller udfordringer tidligt på skoleåret.
Alle huslærere!
4.8 Frøbjerg Festspil
Formål:
Opleve en udendørs teaterforestilling
Indhold:
Gåtur ud til Bavnehøjen
Udendørs teaterforestilling – Shrek
Forud for besøget arbejdes der med emnet i dansktimerne og forestillingen indgår i pensum for dansk.
Mål:
At give eleverne en anderledes teateroplevelse
At tage eleverne ud af dagligdagen og give en god social oplevelse først på skoleåret
Lærer: Karin Jensen, Marie Klit, Lasse Wewer
4.11 Praktik
Formål:
Alle vores elever skal prøve hvad det vil sige at være i erhvervspraktik og at skulle passe et rigtigt arbejde i en hel dag ad gangen.
Indhold:
Forberedelse på hvad det vil sige at være i praktik
At finde en praktikplads, gerne selv, ellers med hjælp fra en lærer
Besøg hos praktikværten
Få styr på de praktiske ting, mødetider, transport, påklædning, madpakke
Gennemføre praktikken
Opfølgning på praktikken efterfølgende, skriftligt
Evaluering sammen med praktikvært og praktiklærer
Mål:
At blive mere afklaret i forhold til sin fremtidige uddannelse. At få mod på at få et fritidsjob.
4.12: Inklusion
Inklusion på Vestfyns Efterskole
Vestfyns Efterskole er Danmarks mindste almindelige efterskole, med kun 40 elever. Vi har valgt at holde elevtallet nede, fordi det giver gode muligheder for også at rumme elever, som har forskellige faglige eller sociale vanskeligheder. Vi laver forskellige former for holddeling alt efter, hvordan vi vurderer at dagligdagen fungerer bedst. Nogle gange er der kun en enkelt lærer på vagt eller i timerne, mens der på andre tidspunkter er 2, 3 eller 4 undervisere til de 40 elever. Enkelte elever har tidligere gået på specialskole og vi gør en dyd ud af, at de ikke får særbehandling eller enetimer, men skal integreres i de almindelige klasser eller hold, og vi afpasser lærerbemandingen derefter.
Vores skole har i mange år haft succes med specialundervisning efter § 25.1, det som efter 1. august 2013 hedder inklusion. Vi laver holddannelse på kryds af årgangene i flere af de store fag, og har også tolærersystem, hvor det er hensigtsmæssigt. Der er således mulighed for at få hjælp til skolearbejdet og at blive udfordret på sit eget niveau. Fra skoleåret 2014-15 har vi haft succes med et ”matematik-løft”, et 5-uger intensivt forløb med udvalgte elever, hvor de forbedrer forskellige faglige discipliner i nogle udvalgte timer. Vi har ligeledes et ”dansk-ekstra-forløb”, som fungerer lidt på samme måde.
Vores dagligdag er bygget op, så de mange dagligdags pligter og opgaver er nødvendige for at dagligdagen fungerer, og det er vigtigt for os, at alle deltager i disse pligter. Det er naturligvis vigtigt med ekstra lærerbemanding for at også de svage eller sårbare elever passer deres pligter, og at der bliver fulgt op på dette.
Faget praktisk fungerer således, at opgaverne tilpasses den enkelte elev, så udfordringen hverken er for stor eller lille, og det vurderes i hver enkelt tilfælde om den løses bedst individuelt eller i samarbejde med andre. Der gives i mange tilfælde motorisk træning og fysiske udfordringer, da en del svage eller sårbare unge har et akavet forhold til deres egen krop, og i den grad savner succesoplevelser ved helt almindelige arbejdsopgaver. For at kunne guide og undervise eleverne i disse mange forskelligartede opgaver, er det naturligvis nødvendigt med ekstra lærerbemanding. Vi lægger vægt på at de forskellige opgaver bliver udført ansvarligt og fulgt helt til dørs, og at de bliver afsluttet med oprydning/rengøring.
Vi laver året igennem små ekskursioner med fx sejlads eller friluftsliv, og disse ture tager dels udgangspunkt i frivillighed, men ofte vælger vi også en lille flok elever ud, som har brug for at komme væk fra det daglige og blive udfordret på andre områder end lige det boglige. Vi har stor succes med at have piger og drenge hver for sig, da det giver unikke muligheder for at fokusere på aktiviteten, i stedet for at blive forstyrret af det modsatte køn. Det har også en vigtig social dimension, da både piger og drenge har godt af at se hinanden i uvante situationer hvor de opdager nye sider hos hinanden gennem fx primitiv overnatning, ansvar for selv at planlægge og lave mad, eller forskellige samarbejdsøvelser.
Faget jollesejlads har vi fra skoleåret 2015-16 introduceret alle vore elever for i samarbejde med Assens Sejlklub. Det handler om vandtilvænning, at overskride egne grænser og at blive ”kaptajn på egen båd”. Denne aktivitet har i dén grad udviklet selvværdet hos nogle af vore svageste elever, selvom flere af dem i starten slet ikke havde lyst eller mod til at prøve.
Vi har på Vestfyns Efterskole afsat ca. 14 pladser til inklusionselever.
4.13: Specialundervisning på Vestfyns Efterskole
På Vestfyns Efterskole har vi plads til ca. 5 specialundervisningselever, som vi integrerer i den almene flok af elever.
Den boglige undervisning er i dansk, matematik og engelsk niveaudelt, så de svageste elever kan få mere hjælp til det faglige. Vi har praktisk undervisning for alle elever, og særligt de fagligt svage eller usikre elever profiterer rigtig meget af at være gode til ”noget”.
Vi planlægger vores hverdag, så der er ekstra voksne på til fx måltider og fritid, hvor særligt de sårbare elever kan have brug for ekstra hjælp og samtaler.
Desuden indarbejder vi en række fællesskabsfremmende og selvudviklende aktiviteter for alle elever, hvor det handler om at samarbejde, at overskride egne grænser, at få øjnene op for, at alle er gode til noget. Disse aktiviteter smitter af på den boglige undervisning, hvor der bliver større lyst til læring og tro på egne evner.
Specialundervisningseleverne har meget forskellige forudsætninger for at lære bogligt og hvordan de fungerer socialt. Derfor laves en individuel plan for hver elev, som tager hensyn til dette.
Vi har gode erfaringer med at ”løfte” eleverne fagligt, hvis de selv er indstillet på at gøre en indsats, og mange bliver på denne måde uddannelsesparate. Specialundervisningselevernes udvikling bliver fulgt tæt af lærerne på efterskolen, og der bliver evalueret ved den årlige forældresamtale. Ved behov kan der tilbydes eller indkaldes til ekstra samtaler. Marie Klit, forstander
Godkendt af lærerne august 2023
