Kreative valgfag

Fra strik til keramik. Fra malerpenslen til sytråden. På Vestfyns Efterskole kan du slippe dine kreative evner løs i vores hyggelige fællesskab. Som noget nyt tilbyder vi kreative valgfag, hvor du kan fordybe dig sammen med dine efterskolevenner.

Plads til fordybelse. Det får du, når du sidder i et af vores kreative værksteder sammen med dine efterskolekammerater. Her kan du fordybe dig i alt fra klassisk håndarbejde til store maleprojekter, keramik eller strik. Kun din fantasi og interesse sætter grænserne.

Rammerne for de kreative valgfag er relativt løse. Måske har skolen brug for et nyt flag til flagstangen, en dug der skal repareres, et møbel der skal males – eller måske har du en idé til et projekt, vi kan sætte vores kreative præg på? Der er masser af muligheder for medbestemmelse, og du kan arbejde med dét, netop du elsker!

Der er en hyggelig stemning i vores kreative værksteder. Tid til at mødes. Snakke. Og ikke mindst grine. Her får du et lille åndehul fra det travle efterskoleliv og kan glæde dig over den ro, der spredes, når man har noget at nørkle med mellem hænderne.