Aftenaktiviteter

Efter aftenundervisningen kan du enten deltage i dagens aftenfag, du kan være i et af værkstederne eller på skolens fællesområder. En gang imellem sker der noget anderledes, som vi alle sammen skal deltage i. Det kan være at der er pige- eller drengemøde, det kan være at vi har en foredragsholder eller måske har en lille gruppe elever arrangeret en spilleaften, konkurrence, lejrbål eller lignende.

KlokkenDagens gang
18:45Der er obligatorisk undervisning om aftenen i mindst en lektion. Det kan være stilletime, hvor elever arbejder roligt på deres værelser med noget fagligt, et foredrag, som alle deltager i eller noget helt andet for alle elever. Flere gange om året er der også tidligere elever, der kommer og fortæller om deres liv.
19:45Aftenfag (fx kreativ, drama, musik og sang, navigation og sejlads, volley, eller et fællesarrangement).
20:30Aftenforfriskning i spisesalen
21:30På egne værelser
22:00I seng
22:30Vagtlæreren siger godnat, lyset slukkes og der skal være ro.