Aftener på Vestfyns Efterskole er fyldt med hygge og fællesskab. Efter aftenundervisningen kan du selv vælge at deltage i dagens aftenfag, være i et af værkstederne eller hænge ud med dine venner på et af skolens fællesområder. Det står dig helt frit for!
En gang imellem har vi et anderledes aftenprogram, som alle deltager i; det kan være alt fra pige- til drengeaften, et spændende foredrag eller måske en spilleaften, en konkurrence, fællessang om lejrbålet arrangeret af eleverne selv.
Nedenfor kan du se et eksempel på dagens sidste timer på Vestfyns Efterskole.
Klokken | Dagens gang | 18:45 | Der er obligatorisk undervisning om aftenen i mindst en lektion. Det kan være stilletime, hvor elever arbejder roligt på deres værelser med noget fagligt, et foredrag, som alle deltager i eller noget helt andet for alle elever. Flere gange om året er der også tidligere elever, der kommer og fortæller om deres liv. |
---|---|
19:45 | Aftenfag (fx kreativ, drama, musik og sang, navigation og sejlads, volley, eller et fællesarrangement). |
20:30 | Aftenforfriskning i spisesalen |
21:30 | På egne værelser |
22:00 | I seng |
22:30 | Vagtlæreren siger godnat, lyset slukkes og der skal være ro. |