Hvad koster det at gå på Vestfyns Efterskole?
Prisen for et skoleår er indtægtsbestemt, og kan beregnes nøjagtigt på Efterskoleforeningens hjemmeside: https://www.efterskolerne.dk/pris/Prisberegner
Bemærk at der er ekstra tilskud, hvis der er søskende under 18 år i husstanden!
Det lyder måske dyrt, men tænk på at din teenager ikke er hjemme i løbet af ugen og måske heller ikke i weekenden. Dvs. ingen udgifter til lange brusebade, et lavere elforbrug, ingen udgifter til fritidsaktiviteter og der skal heller ikke indkøbes nær så meget mad derhjemme!!
Inkluderet i skolepengene:
Alle ture i løbet af skoleåret, også en udlandsrejse (fx til Tanzania eller Indien)
Undervisning i ridning, sejlads, madlavning, dyrepasning, traktorteori og køretimer, praktiske færdigheder og meget mere!
Evt. ekstra betaling:
Traktorkørekort – 1. hjælps-kursus, lægeerklæring og prøvegebyr er IKKE inkluderet i skolepengene. Der må påregnes en ekstra udgift på ca. 2200 kr. til dette
Duelighedsbevis – prøvegebyr er ikke inkluderet i skolepengene. Det koster ca. 800 at aflægge prøven.
Vaccinationer og evt. malariamedicin når vi skal ud at rejse.